Juleblog i 2.b

''Skriv et blogindlæg, hvor du reflekterer over følgende spørgsmål: Hvad var det bedste, og hvad fik jeg mest ud af i dansktimen i dag? Bloggen skal være en blanding mellem en performativ og en...'' Ja, nu kender vi vidst godt allesammen disse to populære spørgsmål godt nok til at kunne dem udenad, og alligevel når jeg sidder her og skal skrive, så er det svært at sortere i hvad der er relevant og hvad der er irrelevant at få med..

Hm, Marie går hen og finder sin danskmappe - deri er der nemlig nogle notater fra sidste time Marie har skrevet, fordi hun vidste at hun skulle blogge til denne time. MEN, på Maries papir står der ikke særlig meget, udover ''Gunhild er med Far på arbejde'' og ''Gunhild staves med d til sidst, men man udtaler det ikke''. Ja, let's face it, for mit vedkommende gik timen ret meget ud på, at jeg skulle hen og snakke med Gunhild, fordi jeg havde noget at skulle bevise.. Jeg kan nemlig SAGTENS finde ud af det der med børn, og det er altså ikke alle bebser der græder når de ser mig. Ja okay, jeg var måske ikke det helt store hit, da Mads havde bebs nr. 1 med, men jeg tror nu stadig det var en tilfældighed, at Lina havde siddet et kvarter med hende, hvor alt åndede fred og idyl, hvorefter hun bliver rakt over mod mig, og straks begynder at stortude.. Men altså, min pointe blev bevist, da Gunhild hellere end gerne ville sidde på skødet af mig, og tegne tegninger. (Med en lille smule hjælp fra Camilla) tak C.
Der fik jeg mig lige en ''best friend 4ever''. Blev mor glad for tegningerne Mads?? (-;

Nå, men hvis vi også skal snakke om noget der ikke handler om Gunhild, så kan jeg jo lige fortælle hvad der ellers foregik d. 1. december i 2.b.

Vi blev inddelt i grupper, og skulle finde en ''konfliktnyhed'' og sætte den ind i aktantmodellen. Det viste sig hurtigt, at blive meget sværere end som så, da alle jo selvfølgelig har hver deres subjektive holdning til, hvem der er ''the good guys'' og hvem der er '' the bad guys''.

Vi kiggede også på de forskellige sites vi har på vores mega nice ''Symbaloo uh uh'' hjemmeside og fandt frem til, at de forskellige online aviser, ikke altid opfylder de 5 nyhedskriterier, men de har alle forskellige områder, de sætter i fokus. Eksempelvis er nogle mere internationale end andre er, og nogle går mere op i etik og moral end de resterende gør. (Og ja, uglelyden efter ''symbaloo'' er et must) uh uh.

Vi skulle også have 15 minutters studievejledning, der nok nærmere blev til en halv times tid.. (Der kan jo være så meget bøvl med nettet osv.) men jeg tror alle til sidst kom ind på ''uug.dk''-hjemmesiden og fik valgt 2 foredrag - spændende spændende.

Til slut vil jeg også nævne den evigt vigtige og altbetydende kage, der denne gang blev serveret af Silden. Og dog, helt serveret blev den ikke, folk skulle nemlig selv bevæge deres dovne kroppe over for at hente et stykke, hvilket der var stor utilfredshed omkring. Det er sgu også for galt..

Så for lige at opsummere: Det jeg fik mest ud af i den forrige dansktime, var Mads' nuttede lille datter. Ja sådan kan det gå.

Og selvom Mr. Å nok er ved at brække sig når han hører det her, så kommer det alligevel. Tak for julefrokosten 2.b, I er altså nogle skønne unger!


Slut herfra, Marie

2.b en helt almindelig fredag i sidste modul...

Hvad har jeg lært i timen i dag? Det var egentlig den oprindelige opgaveformulering, men hvad er denne blog blevet til? Det er blevet en konkurrence om hvor meget 2.b kan rose hinanden for at være sådan nogle fine børn. Men helt sikkert thumbs up til jer for at have vendt en aflevering til bare at skrive søde ting om hinanden, det er sgu godt klaret! ;)

Jeg tror nu derimod jeg vil holde mig til opgaven, som den så er nu altså. Jeg vil snakke lidt om vores elskede kageordning i klassen, som fungerer sådan ca. 0 %! For er det ikke det opgaven handler om nu? Jo det er det vist. Det er ikke underligt på nogen måde at det er det som selve opgaven er kommet til at handle om, for det er for fanden kagen, timerne handler om i 2.b!

På denne fredag d. 25 november var det første Mads nævnte, kagen! Mads kommer ind i klassen, stiller sig op til sin lederpult, og spørger, en smule panisk: "Er der nogen der har kage med???" før han begyndte at tjekke fravær eller andet fagligt relevant. Så er stilen i 2.b lagt. Og nej, ingen havde kage med, for Mads havde bare skrevet "Men hvem har kage med?" i Lectio... Altså altså altså, hvordan skal en flok trætte, nedslåede og forestillingsramte unger klare en dansktime om nyheder, i tredje modul, uden deres kage?

Jeg må så nok indrømme at 2.b klarede det meget godt. Mads skulle lige have klaret de sidste karaktersamtaler, så vi skulle selv arbejde med de fem nyhedskriterier i vores læsegrupper. Jeg er overbevist om at hele klassen selvfølgelig havde brugt ulideligt lang tid på at læse op på de fem kriterier så alle havde fuldstændig styr på dem. Det virkede i hvert fald sådan, for da Mads var i gang med karaktersamtalerne blev der snakket ca. et minuts tid om hver af de fem kriterier.

Men hov! hvordan kan Mads nå karaktersamtaler med en halv klasse på 5 gange 1 minut? det kunne han jo selvfølgelig heller ikke, der var sat 15 minutter af til at diskutere de fem kriterier, altså 3 minutter til hvert. Så hvis man lige laver et lækkert typisk Mat A regnestykke!

5*1 = 5 minutter til dansk

15-5= 10 minutter til at kaste med tyggegummipapir, diskutere guitarforstærkere og lign.!

Det er sgu alligevel ikke værst at have Dansk ;)

Da Mads så havde haft nogle af karaktersamtalerne kom han ind og vi diskuterede de fem nyhedskriterier, fem meget komplicerede kriterier hvis man spørger mig!!

1. En nyhed skal være aktuel. Nå Nå, hvad mon det betyder???

2. En nyhed skal være væsentligt. Jamen igen, hvad betyder det dog, Hjælp mig en eller anden!!

3. En nyhed skal rumme en konflikt. Ja forhelvede, ellers var der jo ikke noget at snakke om..

4. En nyhed skal skabe identifikation. Jamen jamen jamen.. jeg gider jo ikke høre om noget der ikke har med mig at gøre??

5. En nyhed skal indeholde det uventede. Jeg bliver jo ikke overrasket længere over at høre at Helle Thorning ikke holder hvad hun lovede i valgkampen, så det er ikke en nyhed længere.

Som man måske kan høre på mig synes jeg at et kvarter var nok til at gennemgå disse skønne nyhedskriterier ;) Men vi fik da nogle interessante informationer fra Alexander som begyndte at refere til sin bedstemor og til håndboldklubber i Skagen???

Nå, men da vi så var færdige med at gennemgå dem skulle Mads have de sidste karaktersamtaler, så vi skulle gå ind på symbaloo og finde fem nyheder som indeholdt kriterierne.

symbaloo??? jeg var der ikke sidste gang, så jeg anede ikke hvad folk fablede om... jeg synes det lød som en sygdom eller et eller andet negerinstrument??? det var så åbenbart en hjemmeside, hvor man kunne sortere sine nyheder... wuhuw -.-

Men 2.b gik i gang med at lede efter nyheder som små gribbe efter død mad.

-

-

-

-(Her skulle der stå hvad der skete derefter, men jeg har ingen ide da jeg sad til karaktersamtale med Mads)

-

-

-

Da vi så var ved at være færdige med at finde nyheder passede det med at timen var ved at være ved vejs ende.

Så jeg vil også sige at jeg er ved at være færdig med denne skønne blogskrivning.

Jeg håber ikke i er blevet alt for stødte af min muligvis en smule kritiske blog.

Mvh. Martin Aakjær 2.b

Det nye medlem af familien!

Denne dansktime startede ud med, at Mads, 5 minutter inde i timen, kom ind i klasselokalet slæbende med en barnevogn fyldt til randen med bleer, sutter og godter, så han rent faktisk næsten lignede Randi fra ”Jul på Vesterbro”, med det nye medlem af 2.b-familien, lille baby-Esther, siddende på skuldrene. Det lille pus var syg, så hun kom hurtigt ned til Lina, som jo har et snildt tag på de unger dér.

Vi blev introduceret til et helt nyt emne, vi skulle begynde på - nyheder. Vi fik udleveret en sørens masse papirer omkring, blandt andet, de fem nyhedskriterier. Da der var blevet konverseret et stykke tid fælles på klassen, var det Maries tid til at få sine 15 minutes of fame med baby-Esther. Det gik dog ikke helt som forventet, da Esther efter cirka 3,5 sekund mærkede Maries utilfredshed over al den sygdom og hosten, og hun så derfor ingen anden udvej end at begynde at græde, så hun kunne komme op til farmand igen.

Vi skulle, i forbindelse med vores emne ”nyheder”, også stifte bekendtskab med hjemmesiden Symbaloo, som kan holde styr på forskellige feeds og links og gøre de nyeste nyheder overskueligt. What a nightmare! Det var vold svært at få det op at køre - selv med Mads’ flotte følg-denne-vejledning-og-du-vil-ikke-fare-vild-på-hjemmesiden-vejledning. Men da det endelig kom op at køre, var det nu meget sejt alligevel. Smiley. He. He. Akavet stilhed.

Imens klassen forsøgte at arbejde med symbaloo UDEN kage L L L, sad Mads og baby-Esther udenfor til karaktersamtaler. Jeg fik ikke selv æren af at få ris og ros af Mads i samarbejde hans bedste censor, men jeg er helt overbevist om, Esther var benhård! Hun sad og så Pingu, jo! Så kan man sgu ikke være andet end en tough guy med buffalosko, der bogstaveligt talt hopper ”gadedrengeløb” på gaden.

Nå, back on the track! Nyheder - det er klart. Nyheder rimer lidt på tetris… gør det ikke? Jojo - nyheder, nyheds, nyhis, nytris, netris, TETRIS! Men nej, hvad fabler jeg dog om. Vi, alle 30 elever, sad jo på vores pind og læste det leksikon-lange kompendium med de fem nyhedskriterier, det gjorde vi da! Hvem kan tro andet!? Altså come on! 2.b er da ret produktive… host…

Okay, så det var lidt svært at komme i gang med den bibel, vi havde fået med guldkorn om nyheder, men det var faktisk ret spændende, når der endelig kom flow i læsningen. Aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation. Jaa - jeg glæder mig godt nok til, hvis vi selv skal skrive en nyhed.

Nåååå, hvad kan man så udlede fra denne YDERST velformulerede blog, hvis jeg altså selv skal sige det? Jo - dansktimer bliver bare aldrig helt det samme, hvis der ikke er kage! Eleverne fungerer bare ikke optimalt uden dette utroligt fantastiske sukker-chok. Udover det, var timen i dag jo faktisk helt vildt hyggelig. God stemning, baby-Esther, lækre hjemmesider, der bare gør livet nemmere, og tetris... JEG MENER NYHEDER! ha.

Men 2.b - tusind tak, fordi I er så dejlige og lækre, som I er! hurra for det.

Og Mads - tak fordi du tager din datter med i skole. Det må du gerne gøre hver dag <3 <3 <3

Mange hilsner

Nikoline Maria Flørnæss Brandenborg

En torsdag, klokken 12.07

Ja... endnu et indlæg hvor en elev prøver at være lidt sjov, men egentlig bare gerne vil have det overstået. Men nu må vi da have lært, hvad det her snask egentlig går ud på. En "lille" tekst hvor der beskrives hva faen det var vi havde gang i, i sidste dansk time... for 200 år siden, plus minus. Men tiden går stærkt, og nu var det så mig der skulle vise, at jeg faktisk hørte efter i det pågældende modul.

Efter et frikvarter med kantine oprydning, startede modulet med stor forvirring og stress omkring afleveringen af den litterære artikel. Så som altid styrtede folk rundt med paniske ansigtsudtryk for at undgå de 100% fravær. Jeg kunne selvfølgelig (sej som jeg er) læne mig tilbage og slappe af, mens mine dejlige klassekammerater prøvede deres bedste på at være ligeså seje som jeg. Det endte med, at der alligevel var et par stykker der, blidt, blev smidt ud af lokalet for at skrive artiklen. Jeg så kun Husted, men der var vidst også andre....

Herefter blev der endelig skudt gang i timen. Den stod på gennemgang af Emil Aarestrups "I en landsbykirke" med en tilhørende klasse diskussion. En gammel lektie skulle frem i lyset, puha. Romantismen blev derefter karakteriseret af klassen.

Og ja, alle ved dette i forvejen, men hey hvorfor ikke lige være så cool at ridse det op igen:)

Altså, romantismen er;

Skepsis overfor romantikken.

Dyrkelse ad æstetikken i både det skønne og det grimme.

Asymmetri med en hvis harmoni.

Interesse for det dunkle, men også for livet og naturen generelt.

Erotik, det nye, det farlige, det forbudte og det anderledes.

Det er jo lidt spændende. :)

Kirken bliver i digtet beskrevet som død og at "de sidste par engle som fandtes, laae i gruset, ormstukne, invalide, henslængt i våbenhuset." Kirkeklokken skratter, fugtiggrøn skimmel findes overalt på væggene og kirken er fyldt med spindelvæv. Kirken beskrives altså negativt og tomt. Helligdommen er forsvundet, og tomheden er taget over.

Kvinden, derimod, beskrives som dét der lyser op i mørket. "Et blik som ungdoms og uskylds engle tændte." Kvinden "overgår alle salmers livsaglighed og sødme." En kvinde som magisk, guddommelig og hellig.

Kvinden og erotikken sættes højere end selve kirken og det religiøse.

Sådan. Så kom der gang i den gode gamle tavleundervisning som vi alle elsker så højt. Tekstens mange ord og vendinger bliver diskuteret, vendt og drejet på alle mulige måder. Radikalea viser sit engagement via et lille gab, som fanger min ellers meget koncentrerede opmærksomhed. Hmmm...træt?

Herefter prøver Mads at vise hvor sej og awesome han er til engelsk, men ordet eye volder ham lidt problemer, og han sætter derfor bare Momo igang med et lille foredrag om den kære Emil Aarstrup. Selvfølgelig på engelsk. ( You are coooooooool Momo, yes yeeees )

Så blev det tid til endnu flere kommentarer fra 2b's banditter. Simon kommer med en beskrivelse af kvinden, hvorefter Mads svarer, at nu må han altså være nødt til at tage ham under bordet.... hmm, okay Mads.................................................

En mobil ringer og Mads bliver hurtigt mindet om at det jo for faen da er tid til kage! Så hurtigt vågnede klassen op fra facebook, tetris og hva folk nu ellers har gang i, for så var der kage!

Asta deler sine formidable cookies ud, og der ventes på at Rebecca's blog læses højt af den kære Emma. Endelig, efter et modul, der var en smule langt, havde vi fri.

Men tiden går også lidt langsomt.. eller faktisk synes jeg personligt at den går bare lidt for stærkt. For, helt ærligt, nu er vi snart halvvejs i denne lille rejse på Egå. Det er halvandet år siden at denne klasse (altså minus Simon og Momo) mødte hinanden for første gang som en smule retarderet 1b. Jeg bliver helt ked ved tanken om, at der kun er halvandet år til at vi som klasse skal sige, farvel du, og smutte hver til sit. Undtagen Frederik og jeg, vi bliver nok hængende på hinanden i et stykke tid endnu...... Men seriøst, når jeg ser rundt på menneskerne i den her klasse, så bliver jeg sgu glad. For det er jo en ret okay klasse, som vi deler mad med i hvert eneste frikvarter. Det er jo en klasse som folk misunder os for. Så hvordan kan man ikke være andet end ufatteligt taknemmelig for at være en del af den. Og ja, det er da lidt.. eller meget corny, men fuck nu det. Når man har en chance som denne for at rose sin retarderede klasse, så gør man det sgu! For det fortjener I.

Jeg kan jo godt lide jer.

- Den anden Olsen.

:)

Okay så...

I kan det nok alle sammen …by now? allerede. Dog skriver jeg det lige alligevel, for jeg skal få denne hersens ting til at fylde bare en lille bitte smule. Men altså, der er to pointer. ”Hvad fik jeg mest ud af dansktimen i dag?” – eller dansktimen, for lige omkring de to uger siden, som bare er langt, langt, langt væk i min hukommelse lige nu. Men hey, så kunne jeg jo bare tage en god(eller dårlig…) tur i skoven / bare ud i noget NATUR lignende et sted… - og opnå en forbindelse til ideernes verden, hvor alt er guddommeligt og alt varer for evigt, derunder min hukommelse – og jeg ville kunne huske alt, hvad der skete i timen for lang, lang tid siden. Men ups… Vi er kommet til et sted - hvor der sker det samme – som der skete med rationalismen og romantikken --- noget der kan karakteriseres som en ”modgang”. Vi er kommet til romantismen. Vi har ANGST over for, hvad der sker, når romantikkens tankegang viser sig ikke at være rigtig. Så vi er meget skeptiske specielt over for denne ”ideernes verden”, hvor alt er guddommeligt og evigt. Ikke alt vare for evigt (slet ikke min hukommelse)… (Så jeg nøjes bare med at bruge de notater fra sidste gang, som jeg lige fandt hæhæ.) (:
Men ja, en ting jeg fik ud af dansktimen, den gang der, var blandt andet en masse ærgrelse. Ærgrelse, fordi det hele to gange havde været ”rimelig meget min tur” til at skrive en blog, men begge gange blev det udsat. En masse ærgrelse over, at den ikke bare allerede var blevet skrevet og dermed overstået. Men ja, sådan er det jo en gang imellem (eller ofte) med afleveringer. IKKE at de bliver udsat, (eller jo hvis man har Inger måske)(:. En anden vigtig ”ting” fra denne dansktime, var en vigtig øhm… kendsgerning? … et meget vigtigt ”fact” omkring vor klasse – 2.b. Nemlig, at vi er nogle meget hæderlige og ærlige mennesker. Hæhæ.
Anyways… denne dansktime - hvor vi begyndte på Romantismen - startede ud med en lidt kedelig halv time. Vi startede nemlig med en hel halv time af DANSK(historie)-opgave - informationer fra Mads til ”minoritetsgruppen” af klassen som skrev DHO i danskfaget. Det var noget kedeligt for resten, men det samme skete også i historie timen – så det var vel meget fair. Fair, men kedeligt(: Derefter ”lærte” vi noget om romantisme (1830-1850). Og ja, det vi lærte var følgende hovedpunkter indenfor romantismen:
1. Skepsis over for romantikkens forestilling om en højere, guddommelig verden.
2. Angst for tomhed – når det viser sig at den romantiske længsel efter idealet og altings sammenhæng ikke kan indfries.
3. De egentlige værdier tillægges i stedet kunsten. Stor fokus på det æstetiske og erotiske.
4. Eksperimenteres med genrer.
5. NØGLEORD: splittethed (spleen), livslede, ironi, æstetik og erotik.
Det er jo meget fascinerende.
Så kom vi til det imponerende. Det store spørgsmål. ”Hvem har lavet lektier?” Og da alle havde svaret, var der godt 25 mennesker uden for klassen – som ikke havde lavet lektier. Mens 5 personer sad tilbage inde i klassen, herunder var Momo(HEJ MOMO, - Not saying anything bad about you – now that you’ve mentioned it:D!) som ikke rigtig kunne have lavet det – konklusion: 4 personer der havde lavet lektier. Rimelig imponerende. (Det skal jo så bare også nævnes, at det muligvis er lidt meget at forvente, at vi både skal lave hverdagslektier og en massiv kæmpe dansk/historie-opgave på samme tid… bare en smule måske.) Men anyways, det kan godt være, at det fremstår som en ”dårlig” ting om vores klasse, men det viser da også lidt en god ting. At vi er nogle hæderlige og ÆRLIGE mennesker i 2.b, Egaa gymnasium. Og det er meget sejt!
Så fik vi nogle arbejdsspørgsmål (eller 5 af os gjorde) --> (senere fik de resterende 25 også). Men dem vil jeg nu ikke uddybe – for dem gennemgår vi i næste dansk time (i dag).
Sjum, sjum, sjum. Så vi lærte en masse, og det var en udmærket time. Jep.
Og jeg vil gerne lige hurtigt og officielt sige TAK!!!!!!! til Asta, fordi hun har bagt nogle lækre cookies til i dag (fordi jeg ikke ”kunne” – og bare fordi hun er sød). Ja, tak - hvor er du bare sød Asta(: og det er i andre også… hæhæ.

Skrevet af Rebecca.

Gruppearbejde.. Konstruktivt?

Så er det blevet min tur til at ”lege” med det her ”blogfis.” Og WOW kan ikke lige finde ud af det! Altså det tekniske. Kloge lærer Mads har så fint skrevet inde på beskrivelsen, at vi skal skrive inde i selve ”blog programmet”, for alt fucker op hvis man skriver det i Word først. – Lærer Mads brugte nok et andet ordforråd. Men hvad så hvis jeg ikke er så teknisk dygtig? Og min personlige computernørd/far ikke er hjemme. Ja. så skriver jeg da i Word, og venter på det fucker op… FAIL … Kan man sige andet?

Meningen med denne blog er faktisk ikke at jeg skal brokke mig over mine manglende evner. Men til gengæld at jeg skal reflektere over følgende spørgsmål: ”Hvad var det bedste, og hvad fik jeg mest ud af i dansktimen i dag?”- hmm… Godt spørgsmål… Faktisk var timen lang tid om at komme i gang, dette skyldtes at kloge lærer Mads lige ville sortere i sine elever. For det var ikke alle, der var ”kloge nok” til at deltage i første del af undervisningen – eller det er i hvert fald det. jeg bilder mig selv ind var grunden - indtil vi fik at vide at vi skulle i gang med gruppearbejdet om Adam Oehlenschlägers Guldhornene… YAY LYKKE!... NOT!

Lige pludselig forlangte lærer Mads, at vi fik noget ud af de kommentarer han skriver til os. Hvad Søren er det for noget? Nu kan vi ikke bare smide afleveringen, eller oplægget i dette tilfælde direkte i skraldespanden. Nu skal der genafleveres. Puha.. Det er lige før det er lige så synd for lærer Mads som for os, da han skal høre på 7*2= 14 (Ja man er vel Mat A’er!) oplæg om præcis det samme! Huha, bare der bliver husket kage!

Nå, men før vi gik ud i grupperne skulle vi lige høre atom Lau’s über nice blog! Derefter bliver vi smidt ud af klassen for nu skal den første gruppe (der blev sendt uden for døren i starten af timen) til at fremlægge første gang. Min gruppe vælger så at smide vores korpus i sofaerne, ved siden af larmende Lea der høre musik så det genere alle! Eller… det var nu meget rart med musik. Vi forsøger så at analysere strofe for strofe. Men det er ikke altid lige nemt at sætte sig ind i den romantiske tankegang i en verden fuld af one night stands.

I bund og grund var det svært at analysere noget man ikke rigtig forstod! Hvis jeg, pæredanske Sanne ikke forstod det, har jeg godt nok ondt af vores knap så pæredanske Momo.

Tja, i min gruppe var vi helt ude i, at den unge mø fra Guldhornene havde fået sin menstruation, (til lærer Mads) er vi helt galt på den? Sikkert! Men jeg tror da, vi endte med en ”fornuftig” konklusion på guldhornenes handling: Menneskene ledte efter et materielt tegn på guldalderen. Guderne besluttede sig for at en ungmø skulle finde det første guldhorn. Dette skete så også, men guldhornet blev bare udstillet som en genstand. Det bliver ikke studeret, og derved lærte menneskene ikke noget om, da guderne gik på jorden. Ca. 100 år efter besluttde guderne sig for at skænke menneskene det andet guldhorn, og denne gang blev det en bondemand (afhængig og ét med naturen og dets guder) der skulle finde skatten. Men ligesom tidligere blev guldhornet udstillet.

I bund og grund handler Oehlenschlägers digt om menneskenes materielle grådighed. Bare det at vi har tingene et tilfredsstillende nok for os, vi behøver ikke lære noget af dem.
Da vi i min gruppe havde brug for en lille pause gik snakken ind på øllebrød. You know, den dejlige lækre grød lavet af rugbrød, vand og sukker. Hvordan kan man andet end at elske det?! Jeg var den eneste i min læsegruppe der ikke havde et ”pu’ha’ad’bad’”- forhold til øllebrød. Nu får I altså lige et charmerende stemningsbillede af øllebrød!

Mmmm….

Mens vi sad i denne ”øllebrødssnak,” kom Lina listende og sagde, hun havde kage med. YAY! tænkte jeg bare! Hun kom så med den kommentar bagefter, at hun ikke vidste om den smagte godt eller ej. F*** det! Det er kage Lina! Og btw så smagte den altså gour (godt på thybomål)!

Det var vist alt her fra mit skrivebord, mit navn er Sanne Hinding Kusk, og vi stiller nu om til dig Mads!

HVA?!? INGEN KAGE SIGER DU!?!?

Ja du, den er sgu god nok, ingen kage denne mandag eftermiddag. Vejret var koldt og blæsende, og jeg husker det som om det var i forgårs (hvilket det rent faktisk også var). Nå men, der var altså ingen kage til at trøste sig ved denne mandag eftermiddag, hvilket de fleste tog fint, hvilket undrede mig lidt, jo godt nok havde vi fået kage tidligere på dagen (tak lærke!) Men det behøvede vores kære dansk lære jo ikke vide. Hvem ved hvilket eksotisk kage vi ikke kunne have nydt i denne dansktime. Drømme, - lakrids, kaffekage, ja mulighederne er uendelige...

Nå, det var slet ikke det, det skulle handle om. Hvad var det bedste, og hvad fik du mest ud af i dansktimen i dag? et virkeligt godt, og svært spørgsmål. Især da min kære dansklære spytter så mange guldkorn ud, at det kan være en bette smule svært at vælge mellem dem. Mads Damgård havde meget at skulle have sagt i denne dansktime, mange guldkorn at sætte i omløb. Så derfor var der dømt bænkesidning, en disciplin jeg er elendig til. (og jeg ved at nogle af mine kære klassekammerrater har det ligeså) Når der er dømt bænkesidning er der så meget der frister, der er så mange muligheder for ikke at høre efter. Især når vi allerede er blevet undervist (også af vores kære dansklære) i hvilke muligheder de sociale internet medier byder vores unge hjerner.

banankage, brunkager, amen hvor er vi gået glip af meget mand!!!

Men, tro det eller ej, noget hørte jeg da i vores dansklæres udspytten af guldkorn. Især vores billedanalyse satte sig fast i min hjerne, som en tæge der tørster efter blod på en varm sommeraften (jaja, lidt billedsprog) Maleren Casper David Friedrich har malet to vidunderlige billeder som vi skulle give os i kast med. Vi startede med korset på bjerget fra 1819. Og derefter skulle vi bevæge os over imod vandreren over tågehavet fra 1818. Personligt hader jeg billedanalyse, da jeg synes at man går for meget i dybden med det. Pludselig kan et flot billede af et kors på et bjerg blive til "kloak farver", det skal bare lige igennem en omgang billedanalyse.

Hmm.... Hva med kanelkage næse gang?

Nåmen, hvad var det bedste, og hvad fik du mest ud af i dansktimen i dag? det var jo egentlig det spørgsmål det hele handlede om. Selvom at det nogle gange kan være rart med en omgang bænkesidning, er det nu bedst med nogle afbræk, nogle små pauser til at få luft, hvilket vi også fik muligheden for i mandags. Mads er nemlig en solidarisk mand, han ved nemlig godt at vores endnu ikke færdig udviklede, - men dog intelligente hjerner har brug for en pause under sådan nogle foredrag. Denne pause nød jeg virkeligt godt af. En stærk nominerede til det bedste ved givende dansktime...

Jeg håber Mads bliver glad for at høre at det ikke bliver vinderen, jeg tror at min dansklære vil blive ked af at høre at det bedste ved hans timer er pauserne, men prisen går dog heller ikke til mads (desværre). Fordi da vi kom ind igen efter givende pause var der mere bænkesidning, hvilket hverken min bænk røv, eller hoved havde godt af... so, without further ado, the price of the best thing in this danish class, goes to: SILJA!!! (råb og skrig i klassen: tillykke Silja) Det var en lang og hård omgang poposidning, og jeg glædet mig til at få fri efter en lang mandag. men så midt i alt mørket, lyste siljas blog sig op, og skabte glæde og harmoni. tak Silja.

til sidst vil jeg gerne citere min kære ven Albert Einstein: Visdom er ikke resultatet af en uddannelse, men et livslangt forsøg på at opnå det.

med venlig hilsen atom Lau

Fra kritik til romantik til… Kage.

Velkommen til endnu et blogoplæg. Tanken om, at det nu er blevet min tur til at skrive et indlæg, virker for mig en smule nervepirrende. Victors og Simons indlæg var nemlig yderst henrivende, hvis jeg blev spurgt om at beskrive dem.

Men det gjorde jeg sørme ikke – så bare lidt props til jer, drenge. Spørgsmålet lød i stedet: ”Hvad var det bedste, og hvad fik du mest ud af i dansktimen i dag? Et ganske relevant spørgsmål, som lægger op til halvanden sides beskrivelse af frustrationer, glæder, og … Ja, hvad man ellers føler, når man bliver undervist af den rødhårede herre, Mads Damgaard.

Manden, som før nævntes, kæmper en brav kamp for at omvende danskundervisningen i gymnasiet fra tung tavleundervisning til en mere IT-baseret undervisning. En kæmpe revolution, vil mange nok mene. Det er bare ofte sådan med revolutioner, at de har sine modstandere. Og sådanne modstandere findes også i 2.b. PIGERNE! De besværlige, utaknemmelige tøser, som igennem en lang årrække har bevæget sig fra køkkenet til skolebænken, hvor de nu sidder side om side med de pligtopfyldende drenge i et klasselokale på et gymnasium i en udviklet verden, brokker sig. Over at drengene lugter og larmer og… Over Mads’ fantastiske mission. De mener ikke, de lærer nok, når timernes kostbare minutter ofte går med oprettelser af nye konti på diverse websites samt venten på ustabilt internet, som oftere og oftere tager en day off.

Mads bad os i dag om ris og ros på det overståede emne ’sociale medier’, sådan I ved, elever-til-lærer-agtigt - altså denne gang ikke gennem en internetblog. Pludselig stod vi fjollede unge mennesker over for autoriteten og blev nærmest opfordret til at kritisere hans ellers udmærkede arbejde.
Drengene: ”Mads, det er bare mega awesome med sådan noget inddragelse af internettet i undervisningen. You rock, buddy”.
De utilfredse piger: ”Jamen, øhm, Maaads, det er bare fordi… Altså vi synes også, du er sød og sådan noget, men vi har det også bare lidt sådan.. Hallooo, kunne vi måske ikke også prøve at have lidt af sådan noget almindeligt tekst- og billedanalyse-noget, eller hvaaad?”

Vi bryder os tydeligvis ikke om at kritisere face-to-face, og derfor er denne blog-løsning måske et meget godt alternativ.

Faktisk trak pigerne det længste strå i denne yderst velformulerede diskussion, for Mads meddelte efterfølgende, at resten af dagen ville stå på kedelig tavleundervisning og analyse af romantiske digte. Pigerne jublede og skreg, så spyttet sprøjtede. Drengene græd salte tårer, som de hurtigt strøg væk med bagsiden af en hånd for ikke at fremstå følsomme. Husted og Simon derimod lod tårerne stå ud til alle sider, mens de i kor sang Justin Bieber med fine falsetstemmer.

Det tidligere reklamerede foredrag omhandlede romantikkens vej til Danmark. Nye begreber som ’ny-platonisme’ og ’panteisme’ blev luftet for eleverne. Jeg bed mærke i, at hele klassen, selv drengene, sad musestille og lyttede, mens de noterede guldkorn. Mads fik virkelig respekt. Og lur mig, om han ikke nød rollen som skolelærer i gammel-skole-stil. I hvert fald lod han sig rive med og brugte hele 32 minutter på foredraget, selvom han havde lovet, at det altså kun ville vare 30.

Jeg har brugt en stor del af min weekend på at tænke det igennem. Jeg har både vejet for og imod, men jeg er nået frem til min endelige beslutning: Mads – du er tilgivet! Måske var det nemlig netop disse ekstra to minutter der gjorde, at dette foredrag var det, jeg fik mest ud af i dansktimen i dag.

Til sidst vil jeg fortælle om en dejlig tradition i 2.b, nemlig kageordningen. Det bedste i hver eneste dansktime. Denne gang var turen nået til vor kære Radikalea, som åbenbart havde haft et lille hul i sit politiskaktive liv til at bage smækker cake – også selvom valgkampen fandt sted senere selv samme aften. Men - der er altid et men… Lea er en lurendrejer. Hun havde bildt hele klassen ind, at hun desværre ikke havde haft tid til kagebagningen… Då-då-då-dåååm! Larmende stilhed tog klasselokalet med en kold storm, som gled ind fra øst og fik papirer og temperament til at dirre. 2.b var skuffet og på vej til at slå hånden af hende og udstøde hende fra flokken.

Men dog inden dette nåede at blive en realitet, trak Lea den ene muffin op af tasken efter den anden. Næsten alle elskede Lea igen (vi er ikke overfladiske, vi har bare brug for den skide kage). Grunden til at kun næsten alle elskede Lea igen var, at Lau endnu en gang blev undtagelsen. Han smed, som sædvanligt, om sig med ubehagelige ord som: ”Mediestunt! – Jeg vil aldrig stole på en radikal igen”. Alligevel valgte Lau efterfølgende at spise kagen, som han åbenbart havde ligeså meget brug for som os andre.

Lad det blive de sidste ord. Jeg håber vi får endnu flere mindeværdige stunder i dansktimerne fremover.

Kærlig hilsen
Silja Maigaard Axelsen
2.b

Blogminator

Efter en lang dag med både musik, sprog og et engelsk modul med en lærer hvis ordforråd strækker sig fra ”anyways” til ”anyways” var det endelig blevet tid til dansk, yep dats right for ligesom alle de andre dansk timer, skulle vi have kage. I dag var det Lau der havde bagt en ”smækker cake”, og på trods af min gode vilje, er det også snart min tid til at bevæge mig ud i kvindens element og bage kage til på mandag.

Nå men ”anyways” tilbage 2 le opgave hvilket nemlig var at snakke om dansk timen. Vi skulle i dag snakke om vores lektie som igen handlede om sociale medier. Folk der ikke havde læst på lektien blev bedt om at læse den udenfor da vi skulle snakke om den senere.

De resterende i klasseværelset blev nummeret fra 1 til 6, og skulle derefter rejse sig og stille sig i en ydercirkel og en indercirkel. Vi fik besked på at stille os over for en person med samme nummer, der opstod da hurtigt kaos da mat C’erne ikke havde den fjerneste idé om hvad de skulle gøre, men heldigvis trådte Mads til og hjalp staklerne. Vi skulle nu fortælle hinanden om vores lektie, og derefter rokere en gang til højre, og høre og fortælle om lektien igen.

Efter lektiens gennemgang var det endelig tid til det velfortjente stykke kage. 2.b flokkedes om kagen som gribbe og snart var der ikke mere kage, så nu var det tilbage til arbejdet.

Vi skulle nu kigge på vores wiki og læse kommentarerne dertil. Jeg vil vove at påstå at der var givet spydige kommentarer til hver wiki, der var da i hvert fald et par rooki mistakes i vores wiki der blev påpeget.

Da kommentarerne var læst og wikien var rettet til, opstod der en blodig og brutal sten saks og papir kamp der skulle afgøre hvem af to grupper der skulle fortælle om Husteds blog. Det var så Katrine der med sine trænede sten saks og papir hånd fejede Emma af banen og vandt dermed retten til oplægget om Husteds blog… juhuu…

Oplægget var rimelig street de vurderede hvorvidt bloggen var performativ eller informativ og gav derefter eksempler på performative og informative ting i bloggen.

Da vi jo som Viktor så flot siger, er blevet en multietnisk klasse syntes jeg også Momo skulle have chancen for at forstå vores awesome blogzzz derfor har jeg inkluderet et link til google translate som jeg er sikker på at hun vil komme til at elske lige så meget som os andre.

いいえ問題はない

Get cracking.

http://translate.google.com/#en|ja|No%20problem

Simon Jeppesen 2.b

blogblogblogblogblogblogblogblogblog

Da klokken slog ti kunne man, hvis man sad i 2.b’s stamlokale, se små 29 friske unge mennesker sidde artigt på deres pladser ved bordene med veloplagte og friske smil. Håret er sat op i knold i nakken eller pænt redt ud til siden, så vi elever uden problemer, kan gøre brug af vores panoramasyn og have overblik over hele tavlen på en gang. Vor kære lære spadserer stolt og rank ind i klasselokalet og observerer sit kuld, hvis fine popoer er plantet fast og solidt i skolestolene. Dette er en klasse med ambitioner. –En klasse med fremtid. –Nok det tætteste en klasse kan komme på perfektion. Vi ved det alle sammen og er ikke bleg for at indrømme det. Denne klasse er creme de la creme blandet med sex og krydret med den der bbq-sovs man får i en lille bonuspakke når man køber spareribs i føtex. –Og jeg er pessimistisk anlagt. Denne klasse er lavet af gensidig respekt, harmoni og lykkepiller.

Nå anyhow, Mister Mads minder os om, at vi nu skulle have afleveret underskrifter fra forældre til studieturen. Det er selvfølgelig ikke en overraskelse, at over halvdelen af os har glemt at få den underskrevet, ja overhovedet fået den op af tasken. Vi er jo nogle søde, fjollede, distræte unger. Vi griner lidt af os selv og hinanden og bliver igen mindet om hvorfor vi er sådan en fantastisk klasse. En tilmeldingsfrist er jo ikke noget specielt vigtigt. Regler er regler, og regler tager vi let på herinde. Sådan er vi bare J J J

Nåh ja btw, vi modtager begrænset info om at vi snart får smidt et nyt og spændende menneske i vor store, kærlige families favn. Japanermomo skulle hun hedde. Spændende spændende. Snart kan denne klasse også prale af at være multietnisk og derved endnu nicere! Wuhu!

Momo er et ret lækkert navn. Momo. Momo… -Det ligger nu bare lidt tæt op ad mama. Jeg tror jeg vil kalde hende Mama.

Bare Mamas orientalske, uskyldige sind ikke bliver forurenet af Leas radikal-liberale propaganda. Jeg selv bliver næsten forført da jeg får lov at føle den materialistiske fryns i form af lyserødt prydet badges og kuglepinde. Det er sgu et parti, der har styr på at forkæle vælgerne! Jeg bliver så begejstret, at jeg bruger min ellers så dedikerede notenedskrivning-tid, til at skrive et haikudigt om det radikale ridderskab.

Men det bliver røvskod, og ender hurtigt i skraldespanden sammen med de fem minutter jeg brugte på at skrive det. Jeg regner dernæst ud, at hvis jeg havde brugt de værdifulde fem minutter på at tage noter, ville jeg have været tre-fire linjers noter klogere, og hvis jeg havde brugt dem på arbejde, 3,75kr rigere. Denne udregning sluger yderligere fem minutter af mit liv.

Nå, nu kan jeg ikke skrive mere på denne blog, da jeg i den dansktimen -den førnævnte blog omhandler- stoppede med at tage noter til hvad jeg ville skrive i den selvsamme to-gange-før-nævnte blog, grundet ømme håndflader fra parkourtræning i den foregående idrætstime. Puha.

Jeg vil afslutte min skrivning og oplæsning med dette citat: ”Rønnebærrene er sure” sagde ræven.

Mange tak.

Victor Hempel-Mydtskov

Kage og Facebook

Alle elsker kage, og selvfølgelig gør jeg også det. Og selvfølgelig er der kage, fordi vi i 2.b. har vores helt egen dansk-kageordning. Der er ikke noget bedre end når man lige får et sukkerkick, så man er klar til 1½ times dansk. Eller det tror man, så kommer man i tanke om at internettet er nede, så de fleste ikke har internet. Og det er jo særligt fustrerende når timen er baseret på ting fra internettet. Dette resultere så i, som man selvfølgelig kan forvente, at timen bliver meget klasseundervisning og helt i stil med "den gamle skole".

Dog er det helt umuligt at lave alt som helt gammeldags undervisning, da vi har om sociale medier, eller retter mikro blogging, så nogen internet sider endte alligevel på tavlen, bl.a. Facebook. Og nu tænker man nok, hvordan kan vi få internet sider på tavlen, eller rettere smart boardet, siden nettet var nede, og det er jo fordi at lærerne har deres eget netværk, som der ikke er nede. Så vi fik lov at se nogle status opdateringer fra en anden klasse, som nogle dage forinden havde været inde til Århus Festuge og skrive status opdateringer under hele forløbet, dog som et skoleprojekt/-forløb. Meningen var, som vores lærer så sødt fortalte os, at vi skulle give respons til deres opdateringer. Det endte dog med at vi så bare kommenterede dem på klassen og inddelte dem i nogle kategorier, fra en artikel vi havde læst til timen. Det er lidt som at vise en barn en splinterny cykel, og så bagefter købe moddellen ældre. Det er egentlig fedt nok, men man føler sig lidt snydt.

Det med at internettet var nede voldte også problemer med vores sange, som vi har skrevet til skolens teaterstykke, da vi skulle aflevere dem som aflevering i timen i dag. Læreren blev lidt muggen, da ca. 50 % ikke havde afleveret til tiden, hvilket er helt forståeligt. Men på den anden side er det jo også svært at aflevere noget over nettet, når nettet som sagt er nede.

Heldigvis blev timen ikke helt så røvsyg som man skulle tro, selv om jeg må indrømme at jeg har oplevet mere interessante timer. Bl.a. så faldt en pige fra klassen ned fra sin stol, bare sådan uden videre og ud af ingenting, så hele klassen lige vågnede, og fik det kick som kagen ikke helt kunne præstere. Det var, efter min mening, det allerbedste ved timen, for alle elsker jo et godt grin. Dette udelukker dog ikke at der også var andre underholdende ting ved timen. F.eks. syntes jeg også at det var underholdende at høre Thomas' oplæg (den anden Thomas, som ikke er mig), da der var både sjove og underholdende elementer i.

Det fra timen jeg fik mest ud af tror jeg var det at man ligesom kan sætte det man gør, ja næsten hver dag må det jo være, i små kasser og få ord på ens, i øjeblikket, ligegyldige handlinger, som at skrive en 2-3 linjers opdatering på Facebook eller kommentar på Youtube.

Det er faktisk sjovt at tænke på at ting som rigtig mange unge og voksne mennesker gør dagligt, som tidsfordriv, er der faktisk nogen som sætter en videnskab i at tolke og få sat i små kasser. Ting, som for nogen virker ligegyldige, betyder alverden til mennesker, som laver projekter og skriver side op og ned omkring disse fænomener.

Alt i alt syntes jeg at det har været en lidt døsig time, dog med sine små komiske input (Lea...) og andre fornøjelser.

Thomas Horne, 2b

”Hvad var det bedste, og hvad fik du mest ud af i dansktimen i dag?” var det spørgsmål som blev stillet, og det spørgsmål som nu vil drive mig til vanvid! Skrive danske stile har altid været min akilleshæl, men denne opgave er anderledes. Den appellere måske til en anden type af stilskriver, selvom det hele med blogs er ret nyt for mig.

Men tilbage til spørgsmålet. Hvis man sidder om observere i 2b, ligger man mærke til noget interessant. Denne klasse er anderledes. Spørgsmål der går udover pensum er hverdags kost, men specielt en lille episode hæftede jeg mig kraftigt ved. Det er da en dreng går op og spørg vores DANSK lærer, om man må skrive en sang tekst på engelsk. Det lyder da som en selvfølge, at man selvfølgelig ikke må det i dansk, men 5 min før havde jeg selv faktisk stillet præcis det samme spørgsmål. Derfor syntes jeg, at det er noget af det mest sigende om klassen, om vores faglighed og hører evne. For 2b retter sig ikke ind under de kriterier, som bliver stillet. Vi udfordre hele tiden os selv og hinanden, og er ganske enkelt ikke normale oven i de store hoveder, der 50% af gangene har krøller på. Derfor syntes jeg ikke altid, at det er på det faglige plan, jeg lærer mest ved at gå i skole. Det er lige så tit på det sociale, hvor det er okay at sætte spørgsmålstegn, ved det læreren siger.

En film af Kristian Leth var det næste, vi blev udsat for. En musisk kunstner der tegner og fortæller sangskrivningens ABC. En letter ubrugelig film efter min smag da de redskaber, han fremviser ikke stemte overens, med de metoder vi selv skulle til at bruge. Personligt syntes jeg en tekst bliver bedst, hvis man bruger tid og kræfter på at skabe noget, som går i alle 3 dimensioner. Ligesom Bach bruger symmetri og matematik i sine værker, syntes jeg også det er sjovest når man kreere disse små gimmicks. Det syntes den gode Kristian åbenbart ikke. Hvad kan jeg sige? Det har måske noget med erfaring at gøre.

Kreativiteten blomstre og klassen skal skrive 1 vers af deres egen tekst. I denne øvelse gjaldt det for mig om, at lade alle tanker bliver overført til Word dokumentet, og bare skrive lige hvad der faldt mig ind. Det var en øvelse for de allerede i gang satte sangskribenter, men hvor alle newbies der for første gang skulle nedskrive deres lyrik kom i store problemer. Dem var jeg i blandt, og fandt det ikke så håndgribeligt, som jeg havde regner med. Derfor blev det heller ikke nemt at få nogen til at læse deres tekst op, for ingen havde lyst. Det danske sprog er en "corny son of a bitch" lød det i mit hoved. Endelige brød en den pinelige tavshed og meldte en sig. Teksten var godt skrevet fyldt med rim og remser, og jeg tænkte at mit ikke ville blive halvt så godt, da jeg kun havde skrevet nogle ikke sammenhængende sætninger. En lille smule favorisering? Ja det skulle man tro, men det hele endte ud i en vilje til at gøre sin egen tekst endnu bedre!

Til sidst men ikke mindst denne lille overraskelse som Mads og Birgitte sikkert havde ventet i spænding på at meddele. En lille studietur til det varme, festende, fede, ikke så overraskende Sunny bea..
Island! Waow did'nt see that coming!
Der var i starten, og måske stadig, en skærpet begejstring for dette valg, men jo længere tid denne tanke har modnet i mit hoved, jo federe syntes jeg egentligt det er. Altså hvem kan sige de på deres studietur i 2g har set islandske heste, badet i vulkanopvarmede kilder, været et sted hvor jorden er i konstant bevægelse og oplevet det som, efterhånden hvert år, ødelægger flyverturen eller retter sagt holder folk fra at flyve nemlig askeskyerne? Jeg glæder mig i hvert fald til at få den oplevelse, som jeg er sikker på det bliver!
Peace out

Thomas Husted, 2b.

”Hvad var det bedste, og hvad fik du mest ud af i dansktimen i dag?” Man kunne næsten fristes til at overveje, hvorvidt min stakkels dansklærer trænger til lidt opmærksomhed og et solidt klap på skulderen i form af en bunke tætskrevet ros. Er det overhoved her lovligt med bare en enkel lille kritisk bemærkning? Nej, Mads du har selvfølgelig ret! Det har altid været rarest at fokusere på lyspunkterne! Også selvom der her er snak om et morgenmodul en onsdag kl. lidt for tidligt. Langt fra weekend, både den ene og den anden vej, og med et vejr tangerende til ærgerligt.

Nu skal jeg selvfølgelig nok være sød. For, for at være ærlig er der sjældent langt mellem lys og smil i 2.b.

Jeg vil da også udpege det bedste som værende den mængde kreativitet der med et meldte sig, da vi blev sat til at udtænke mulige sange til årets forestilling. Vi fik allesammen udleveret et ark med en hurtig gennemgang af plottet i selve stykket, og herefter var det i gang med pen og papir. Folk var enormt produktive og BUM! 29 vidt forskellige ideer med alt fra blød jazz, til ondt præstekor og store musical-ideer.

Vi skulle som ofte igennem en masse af Mads’ fikse øvelser om, hvorvidt man planter ideer i folks hoveder. Via hurtigskrivning og beskrivelse af sanselige indtryk finpudsede vi gradvist vores individuelle ideer. Netop denne fremgangsmåde finder jeg faktisk enormt givende. Jeg synes, det er lækkert bare at give slip, og ikke tænke over hver eneste sætning, og dens korrekthed, men i stedet bare skrive det, der falder en ind. Er det ikke også netop her, de bedste ideer opstår? Er det ikke her, ens kreativitet får lov til at vise sit reelle ansigt?

Måske er 90 procent af hurtigskrivningen elendig, men sorteres der lidt, så er jeg ganske sikker på, at de sidste stumper viser sig som ganske smukke, eller sigende. Måske er det et spørgsmål om smag, men er digte ikke også stærkest i form af poetry slam, rap bedst som Freestyle og teater sjovest når det improviseres frem?       

Sidst var det forårskoncert, så vi var forbi noget opera og nu får vi så lov til at skrive sange! Heldige? Ja, ikke? Faktisk tænker jeg tit, at vi som klasse er enormt privilegerede! Vi får konstant smidt projekter i hovedet; undervisning af konservatorium studerende, koncert med Klezmofobia, lov til at benytte skolens faciliteter, herunder øvelokaler og lydstudie og en masse medansvar angående skolens arrangementer. Og nu har vi igen fået lov til at være med til at skabe en lille smule Egå-ånd i form af musikalsk og lyrisk udfoldelse. Jeg synes, det er lækkert, at vi går på en skole der viser så meget tillid til os, og jeg synes bestemt, at vi skal vise vores taknemmelighed for dette. Derfor finder jeg det ganske klart, at vi nu skal ha skrevet 29 åndssvagt lækre sange, så vi på den måde kan vise at tilliden bunder i nogle særdeles gode grundlag.   

Trine Kinch, 2b.