”Hvad var det bedste, og hvad fik du mest ud af i dansktimen i dag?” var det spørgsmål som blev stillet, og det spørgsmål som nu vil drive mig til vanvid! Skrive danske stile har altid været min akilleshæl, men denne opgave er anderledes. Den appellere måske til en anden type af stilskriver, selvom det hele med blogs er ret nyt for mig.

Men tilbage til spørgsmålet. Hvis man sidder om observere i 2b, ligger man mærke til noget interessant. Denne klasse er anderledes. Spørgsmål der går udover pensum er hverdags kost, men specielt en lille episode hæftede jeg mig kraftigt ved. Det er da en dreng går op og spørg vores DANSK lærer, om man må skrive en sang tekst på engelsk. Det lyder da som en selvfølge, at man selvfølgelig ikke må det i dansk, men 5 min før havde jeg selv faktisk stillet præcis det samme spørgsmål. Derfor syntes jeg, at det er noget af det mest sigende om klassen, om vores faglighed og hører evne. For 2b retter sig ikke ind under de kriterier, som bliver stillet. Vi udfordre hele tiden os selv og hinanden, og er ganske enkelt ikke normale oven i de store hoveder, der 50% af gangene har krøller på. Derfor syntes jeg ikke altid, at det er på det faglige plan, jeg lærer mest ved at gå i skole. Det er lige så tit på det sociale, hvor det er okay at sætte spørgsmålstegn, ved det læreren siger.

En film af Kristian Leth var det næste, vi blev udsat for. En musisk kunstner der tegner og fortæller sangskrivningens ABC. En letter ubrugelig film efter min smag da de redskaber, han fremviser ikke stemte overens, med de metoder vi selv skulle til at bruge. Personligt syntes jeg en tekst bliver bedst, hvis man bruger tid og kræfter på at skabe noget, som går i alle 3 dimensioner. Ligesom Bach bruger symmetri og matematik i sine værker, syntes jeg også det er sjovest når man kreere disse små gimmicks. Det syntes den gode Kristian åbenbart ikke. Hvad kan jeg sige? Det har måske noget med erfaring at gøre.

Kreativiteten blomstre og klassen skal skrive 1 vers af deres egen tekst. I denne øvelse gjaldt det for mig om, at lade alle tanker bliver overført til Word dokumentet, og bare skrive lige hvad der faldt mig ind. Det var en øvelse for de allerede i gang satte sangskribenter, men hvor alle newbies der for første gang skulle nedskrive deres lyrik kom i store problemer. Dem var jeg i blandt, og fandt det ikke så håndgribeligt, som jeg havde regner med. Derfor blev det heller ikke nemt at få nogen til at læse deres tekst op, for ingen havde lyst. Det danske sprog er en "corny son of a bitch" lød det i mit hoved. Endelige brød en den pinelige tavshed og meldte en sig. Teksten var godt skrevet fyldt med rim og remser, og jeg tænkte at mit ikke ville blive halvt så godt, da jeg kun havde skrevet nogle ikke sammenhængende sætninger. En lille smule favorisering? Ja det skulle man tro, men det hele endte ud i en vilje til at gøre sin egen tekst endnu bedre!

Til sidst men ikke mindst denne lille overraskelse som Mads og Birgitte sikkert havde ventet i spænding på at meddele. En lille studietur til det varme, festende, fede, ikke så overraskende Sunny bea..
Island! Waow did'nt see that coming!
Der var i starten, og måske stadig, en skærpet begejstring for dette valg, men jo længere tid denne tanke har modnet i mit hoved, jo federe syntes jeg egentligt det er. Altså hvem kan sige de på deres studietur i 2g har set islandske heste, badet i vulkanopvarmede kilder, været et sted hvor jorden er i konstant bevægelse og oplevet det som, efterhånden hvert år, ødelægger flyverturen eller retter sagt holder folk fra at flyve nemlig askeskyerne? Jeg glæder mig i hvert fald til at få den oplevelse, som jeg er sikker på det bliver!
Peace out

Thomas Husted, 2b.

”Hvad var det bedste, og hvad fik du mest ud af i dansktimen i dag?” Man kunne næsten fristes til at overveje, hvorvidt min stakkels dansklærer trænger til lidt opmærksomhed og et solidt klap på skulderen i form af en bunke tætskrevet ros. Er det overhoved her lovligt med bare en enkel lille kritisk bemærkning? Nej, Mads du har selvfølgelig ret! Det har altid været rarest at fokusere på lyspunkterne! Også selvom der her er snak om et morgenmodul en onsdag kl. lidt for tidligt. Langt fra weekend, både den ene og den anden vej, og med et vejr tangerende til ærgerligt.

Nu skal jeg selvfølgelig nok være sød. For, for at være ærlig er der sjældent langt mellem lys og smil i 2.b.

Jeg vil da også udpege det bedste som værende den mængde kreativitet der med et meldte sig, da vi blev sat til at udtænke mulige sange til årets forestilling. Vi fik allesammen udleveret et ark med en hurtig gennemgang af plottet i selve stykket, og herefter var det i gang med pen og papir. Folk var enormt produktive og BUM! 29 vidt forskellige ideer med alt fra blød jazz, til ondt præstekor og store musical-ideer.

Vi skulle som ofte igennem en masse af Mads’ fikse øvelser om, hvorvidt man planter ideer i folks hoveder. Via hurtigskrivning og beskrivelse af sanselige indtryk finpudsede vi gradvist vores individuelle ideer. Netop denne fremgangsmåde finder jeg faktisk enormt givende. Jeg synes, det er lækkert bare at give slip, og ikke tænke over hver eneste sætning, og dens korrekthed, men i stedet bare skrive det, der falder en ind. Er det ikke også netop her, de bedste ideer opstår? Er det ikke her, ens kreativitet får lov til at vise sit reelle ansigt?

Måske er 90 procent af hurtigskrivningen elendig, men sorteres der lidt, så er jeg ganske sikker på, at de sidste stumper viser sig som ganske smukke, eller sigende. Måske er det et spørgsmål om smag, men er digte ikke også stærkest i form af poetry slam, rap bedst som Freestyle og teater sjovest når det improviseres frem?       

Sidst var det forårskoncert, så vi var forbi noget opera og nu får vi så lov til at skrive sange! Heldige? Ja, ikke? Faktisk tænker jeg tit, at vi som klasse er enormt privilegerede! Vi får konstant smidt projekter i hovedet; undervisning af konservatorium studerende, koncert med Klezmofobia, lov til at benytte skolens faciliteter, herunder øvelokaler og lydstudie og en masse medansvar angående skolens arrangementer. Og nu har vi igen fået lov til at være med til at skabe en lille smule Egå-ånd i form af musikalsk og lyrisk udfoldelse. Jeg synes, det er lækkert, at vi går på en skole der viser så meget tillid til os, og jeg synes bestemt, at vi skal vise vores taknemmelighed for dette. Derfor finder jeg det ganske klart, at vi nu skal ha skrevet 29 åndssvagt lækre sange, så vi på den måde kan vise at tilliden bunder i nogle særdeles gode grundlag.   

Trine Kinch, 2b.

Hej 2b.

Endelig er jeg kommet igennem virvaret af kodeord og konto-logins og er klar til det egentlige: at skrive til dig – i den blog, du selv skal skrive i. Nogle gange kan de tekniske forhindringer på nettet frem mod det, det egentlig handler om, føles som et bjerg, der skal bestiges. Andre gange er der bare flow i sagerne, og jeg kan blive helt høj over, hvor nemt det hele er, hvor fedt, det kommer til at se ud, hvor meget man kan, og hvor nemt vi alle sammen kan komme i kontakt med hinanden – dele og lege. Nettet er fantastisk, og så er det en tidsrøver uden lige, på så mange måder. Det er begge dele. På samme tid.

Men nu er jeg klar. Og bloggen er klar til dig. Og så sidder jeg her og forsøger at ramme tonen. Den tone, som gerne skulle gøre vores blog til et sted, som det er cool nok for dig at skrive på. Et sted, hvor du kan være, og hvor det er sjovt at være. Et sted, hvor du kan lære, og hvor det er sjovt at lære. Være og lære. Lære og være. Hvor nemt er det? Kan du mon finde balancen – som linedanseren i cirkus?

Ja, selvfølgelig kan du det! Selvfølgelig kan du balancere på linen. 2b ER jo en flok linedansere med paraplyer i alle verdens farver, der er vant til balancekunsten i den brogede verden. Balancekunsten mellem den du er, den du gerne vil være, og den, andre synes, du skal være. Balancekunsten dér i legen med roller, masker og faces. Jeg er jo også flere personer. Jeg er anderledes over couscoussalaten til aftensmaden med mine unger, end når jeg står i Egås klasselokaler og udbreder mig om kloge sager. Men det går fint. Og mon ikke det er det samme med dig? Selvfølgelig kan du finde ud af at skrive dér på kanten, på linen, på linjen – mellem det personlige og det faglige. Dér mellem din jeg-maske og din elev-maske. Jeg er sikker på det. Og jeg glæder mig til at se det.

Velkommen til 2bs blog!