”Hvad var det bedste, og hvad fik du mest ud af i dansktimen i dag?” Man kunne næsten fristes til at overveje, hvorvidt min stakkels dansklærer trænger til lidt opmærksomhed og et solidt klap på skulderen i form af en bunke tætskrevet ros. Er det overhoved her lovligt med bare en enkel lille kritisk bemærkning? Nej, Mads du har selvfølgelig ret! Det har altid været rarest at fokusere på lyspunkterne! Også selvom der her er snak om et morgenmodul en onsdag kl. lidt for tidligt. Langt fra weekend, både den ene og den anden vej, og med et vejr tangerende til ærgerligt.

Nu skal jeg selvfølgelig nok være sød. For, for at være ærlig er der sjældent langt mellem lys og smil i 2.b.

Jeg vil da også udpege det bedste som værende den mængde kreativitet der med et meldte sig, da vi blev sat til at udtænke mulige sange til årets forestilling. Vi fik allesammen udleveret et ark med en hurtig gennemgang af plottet i selve stykket, og herefter var det i gang med pen og papir. Folk var enormt produktive og BUM! 29 vidt forskellige ideer med alt fra blød jazz, til ondt præstekor og store musical-ideer.

Vi skulle som ofte igennem en masse af Mads’ fikse øvelser om, hvorvidt man planter ideer i folks hoveder. Via hurtigskrivning og beskrivelse af sanselige indtryk finpudsede vi gradvist vores individuelle ideer. Netop denne fremgangsmåde finder jeg faktisk enormt givende. Jeg synes, det er lækkert bare at give slip, og ikke tænke over hver eneste sætning, og dens korrekthed, men i stedet bare skrive det, der falder en ind. Er det ikke også netop her, de bedste ideer opstår? Er det ikke her, ens kreativitet får lov til at vise sit reelle ansigt?

Måske er 90 procent af hurtigskrivningen elendig, men sorteres der lidt, så er jeg ganske sikker på, at de sidste stumper viser sig som ganske smukke, eller sigende. Måske er det et spørgsmål om smag, men er digte ikke også stærkest i form af poetry slam, rap bedst som Freestyle og teater sjovest når det improviseres frem?       

Sidst var det forårskoncert, så vi var forbi noget opera og nu får vi så lov til at skrive sange! Heldige? Ja, ikke? Faktisk tænker jeg tit, at vi som klasse er enormt privilegerede! Vi får konstant smidt projekter i hovedet; undervisning af konservatorium studerende, koncert med Klezmofobia, lov til at benytte skolens faciliteter, herunder øvelokaler og lydstudie og en masse medansvar angående skolens arrangementer. Og nu har vi igen fået lov til at være med til at skabe en lille smule Egå-ånd i form af musikalsk og lyrisk udfoldelse. Jeg synes, det er lækkert, at vi går på en skole der viser så meget tillid til os, og jeg synes bestemt, at vi skal vise vores taknemmelighed for dette. Derfor finder jeg det ganske klart, at vi nu skal ha skrevet 29 åndssvagt lækre sange, så vi på den måde kan vise at tilliden bunder i nogle særdeles gode grundlag.   

Trine Kinch, 2b.