Efter et frikvarter med kantine oprydning, startede modulet med stor forvirring og stress omkring afleveringen af den litterære artikel. Så som altid styrtede folk rundt med paniske ansigtsudtryk for at undgå de 100% fravær. Jeg kunne selvfølgelig (sej som jeg er) læne mig tilbage og slappe af, mens mine dejlige klassekammerater prøvede deres bedste på at være ligeså seje som jeg. Det endte med, at der alligevel var et par stykker der, blidt, blev smidt ud af lokalet for at skrive artiklen. Jeg så kun Husted, men der var vidst også andre....
Herefter blev der endelig skudt gang i timen. Den stod på gennemgang af Emil Aarestrups "I en landsbykirke" med en tilhørende klasse diskussion. En gammel lektie skulle frem i lyset, puha. Romantismen blev derefter karakteriseret af klassen.
Og ja, alle ved dette i forvejen, men hey hvorfor ikke lige være så cool at ridse det op igen:)
Altså, romantismen er;
Skepsis overfor romantikken.
Dyrkelse ad æstetikken i både det skønne og det grimme.
Asymmetri med en hvis harmoni.
Interesse for det dunkle, men også for livet og naturen generelt.
Erotik, det nye, det farlige, det forbudte og det anderledes.
Det er jo lidt spændende. :)
Kirken bliver i digtet beskrevet som død og at "de sidste par engle som fandtes, laae i gruset, ormstukne, invalide, henslængt i våbenhuset." Kirkeklokken skratter, fugtiggrøn skimmel findes overalt på væggene og kirken er fyldt med spindelvæv. Kirken beskrives altså negativt og tomt. Helligdommen er forsvundet, og tomheden er taget over.
Kvinden, derimod, beskrives som dét der lyser op i mørket. "Et blik som ungdoms og uskylds engle tændte." Kvinden "overgår alle salmers livsaglighed og sødme." En kvinde som magisk, guddommelig og hellig.
Kvinden og erotikken sættes højere end selve kirken og det religiøse.
Sådan. Så kom der gang i den gode gamle tavleundervisning som vi alle elsker så højt. Tekstens mange ord og vendinger bliver diskuteret, vendt og drejet på alle mulige måder. Radikalea viser sit engagement via et lille gab, som fanger min ellers meget koncentrerede opmærksomhed. Hmmm...træt?
Herefter prøver Mads at vise hvor sej og awesome han er til engelsk, men ordet eye volder ham lidt problemer, og han sætter derfor bare Momo igang med et lille foredrag om den kære Emil Aarstrup. Selvfølgelig på engelsk. ( You are coooooooool Momo, yes yeeees )
Så blev det tid til endnu flere kommentarer fra 2b's banditter. Simon kommer med en beskrivelse af kvinden, hvorefter Mads svarer, at nu må han altså være nødt til at tage ham under bordet.... hmm, okay Mads.................................................
En mobil ringer og Mads bliver hurtigt mindet om at det jo for faen da er tid til kage! Så hurtigt vågnede klassen op fra facebook, tetris og hva folk nu ellers har gang i, for så var der kage!
Asta deler sine formidable cookies ud, og der ventes på at Rebecca's blog læses højt af den kære Emma. Endelig, efter et modul, der var en smule langt, havde vi fri.
Men tiden går også lidt langsomt.. eller faktisk synes jeg personligt at den går bare lidt for stærkt. For, helt ærligt, nu er vi snart halvvejs i denne lille rejse på Egå. Det er halvandet år siden at denne klasse (altså minus Simon og Momo) mødte hinanden for første gang som en smule retarderet 1b. Jeg bliver helt ked ved tanken om, at der kun er halvandet år til at vi som klasse skal sige, farvel du, og smutte hver til sit. Undtagen Frederik og jeg, vi bliver nok hængende på hinanden i et stykke tid endnu...... Men seriøst, når jeg ser rundt på menneskerne i den her klasse, så bliver jeg sgu glad. For det er jo en ret okay klasse, som vi deler mad med i hvert eneste frikvarter. Det er jo en klasse som folk misunder os for. Så hvordan kan man ikke være andet end ufatteligt taknemmelig for at være en del af den. Og ja, det er da lidt.. eller meget corny, men fuck nu det. Når man har en chance som denne for at rose sin retarderede klasse, så gør man det sgu! For det fortjener I.
Jeg kan jo godt lide jer.
- Den anden Olsen.
:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar