Hola! Eller bare "Hej"

Så blev det til vores egentlige 2. time i dansk efter vinterferien. Den trykkede stemning, efter gårdagens hændelse, var lettet lidt til dagens lektion.

Timen startede ud med, at alle skulle finde en stol og placere den i en rundkreds på gulvet. Og det var uden computere, hvilket nu også var lidt rart. Så kunne man rigtig sidde og kigge rundt på hinanden og dem der var faldet i staver. Dog kvalte jeg ofte et grin, når jeg fangede en elev i, at sidde med usædvanligt udspilede øjne og stirre på en plet på gulvet. Eller andre der bare sad henslængt i stolen med halvåben mund og tunge øjenlåg. Jeg ved ikke om det var det triste og overskyede vejr, der påvirkede vores koncentration. Jeg må nu indrømme, at det gjorde det på mig, jeg kom i hvert fald til at savne de ellers vante 25 grader, da jeg kiggede ud af panoramavinduerne. Men lidt godt at være tilbage alligevel, så kunne jeg rigtig fryde mig blandt alle de blege mennesker, som jeg efterhånden går i ét med igen.. trods jeg næsten lignede en mexicaner da jeg kom tilbage..

Selvom jeg kun har været væk i 6 uger, skulle det ikke holdes tilbage, at blive forvekslet med Rebecca, som sædvanligt. Selv på lectio til i dag, står der at det er Rebecca der blogger fra forrige time.. men det er nu altså mig. Men bare rolig Mads, det var nu ikke fordi jeg sad og græd snot bagefter.. jeg har efterhånden bare vænnet mig til det.

Men så blev det altså min tur til, at skulle besvare det efterhånden ofte oplæste spørgsmål: Hvad var det bedste, og hvad fik jeg mest ud af dansktimen i dag? Det var nu rart at skulle have en dansktime igen, trods kun 6 uger i Mexico. Men det var godt at se jer igen 2.b.

Så blev det ellers til en snak om den islandske roman "Universets Engle" af Einar Már Gudmundsson, hvoraf dem som havde læst den, skulle fortælle lidt om bogen. Den handlede vidst om en skizofren mand, ved navn Poul eller Palle, og om hans liv. Temaerne var skizofreni, teenageproblemer; såsom kærlighed, mobning, familiekrise, vold osv. og kritik af samfundet og om hvordan de sindssyge bliver behandlet på hospitalet.

Da vi havde snakket et stykke tid om denne roman, skulle vi tænke over nogle spørgsmål som vi ville stille forfatteren Einar, som skulle holde foredrag dagen efter. Det blev i første omgang til nogle ret useriøse spørgsmål, fra vores læsegruppes side, men senere hen fandt vi da på nogle anstændige spørgsmål, vi kunne stille ham.

Lektier.. tjaa.. dem var der ikke ret mange der havde lavet. Dog ville det være synd at sige, at det var standard 2.b-klasse-style, men ærlige, det er vi da. Så måtte vi alle traske ud på gangen, for at læse. Jeg dannede gruppe med Emma, som læste artiklen højt og afprøvede dermed sine islandske skills, som ellers blev til en meget fin indisk accent. Jeg tror at nogle fra 2.a, som sad på gangen, fik sig et godt grin.

Da blev det ellers til nogle youtube klip, af den britiske komiker John Cleese, som er 1 konsonant fra at hedde "ost" til efternavn... ja okay. Han skulle i hvert fald prøve at udtale noget islandsk, som blev til Køøbfing, det staves vidst Kaupbing. De to andre klip har jeg desværre glemt.

Så havde Lærke, til alles overraskelse, kage med.. til Jonas, som fyldte år, dagen forinden (tillykke!). Men han var der ikke.. hvilket betød mere kage til os andre!

Til slut, skulle vi høre et radioprogram, om en mand der fortalte om bogrygge, en bogmesse i Frankfurt, om sin bogsamling, og om hans flotte rødbrune bog, som han havde arvet fra sin mor. Men af den skrattende lyd og ellers dårlige ører, fik jeg ikke så meget med, kun at islændinge køber 8 bøger om året pr. person.. Noget skal man jo finde på deroppe.

Men okay, hvad var så det bedste ved dansktimen den dag.. det kunne meget muligt være den fine rundkreds og youtube klippene, som løftede stemningen lidt op. Hvad jeg fik mest ud af dansktimen.. tjaa.. det blev ikke til så meget fagligt i denne omgang, men vi fik da en masse brugelig viden omkring islandske bogsamlinger, Universets engle og om bogmessen i Frankfurt.

Koncentrationen var en smule lav, det kunne måske også skyldes begejstringen for beskeden: "T-love, der skal danses" på Lectio til timen efter, hvilket kun kunne betyde sjov og spas! Jeg takker af for nu, for jeg er nemlig løbet tør for ting at skrive om. Men alt i alt en meget hyggelig dansktime.

Hej heej!

Cecilie

Var det følelsen af Lollike?

Nordjylland, Hansthholm,
11. februar 2012
kl. 14.45, præcis

Faktum :
I denne blog følger lidt bonus-info om Christan Lollike - deraf også titlen på bloggen.
(MAT-A translation: det er en dramatiker..)

Faktum 2:
Rebecca skulle have læst min blog højt, ligesom jeg gjorde for hende.. Men væk var hun.. Snedigt træk..

Faktum 3:
I har højst sandsynligt hørt én blog før denne her, så jeg bærer over med jer, hvis I falder i søvn, løber ud af klassen eller begynder at græde..

Dansktimen d. 8. februar 2012 startede en anelse mere larmende end vores timer med Mads D. F. plejer at gøre. Måske var den støjende begyndelse forsaget af, at vi i timen skulle beskæftige os med grammatik. Hvis ikke, skyldtes larmen nok den korte tid til vinterferie.

Som I forhåbentlig husker, havde timen fået overskriften grammatik, hvilket indirekte, på 2.b’sk, kunne oversættes til noget nær dødens pølle. Jeg vil vove at påstå, at det eneste som holdt os i live i den time var Mads’ kor-opvarmnings-eller-skulle-jeg-sige-pause-øvelser, studieturstrøjernes ankomst tidligere på morgenen, det aflyste første modul og den nyerhvervede viden om, at Husted langt om (virkelig, virkelig, virkelig, uendelig, og alt for..) længe havde husket en smækker kage.

Vi sad dér i al vores lykke; vel-opvarmede, kage-lystne og nu også iført de flotteste studietrøjer nogensinde, og pludselig blev et papir med overskriften ”Bliv god til at sætte komma!” delt ud. En titel som stadig klinger lidt af one-lineren fra en dårlig reklame. Ude godt, men komma bedst, og da Lectio ikke havde bragt velsignet bud om 5 siders læsning i farlige forbindelser, var det vel i princippet fair nok..

Ideen var, at vi skulle læse os igennem siderne med de 8 kommaregler. Mange af reglerne omhandlede det som jeg (i virkeligheden ret ukorrekt) ville klassificere som indskudte sætninger/ord og de som ikke gjorde, krævede at man kendte forskel på hoved- og ledsætninger. En gylden regel, som Mads fik slået fast, var at man ALTID, ALTID, ALTID skal sætte komma foran ”men”! Jeg ved ikke om det var det bedste, men sådan som Mads så uvant og ubarmhjertigt slog regelen fast, må man sige at det nok var det vigtigste vi lærte i dansktimen dén dag…

Nå, men teksten blev læst. Opgaverne lavet. Med disse ord, blev denne blogs uundgåelige højdepunkt indledt. Fem minutters sjov er let erhvervet når bare man går ind på google-images og søger på Christian Lollike.. I hvert fald når forventningerne i forvejen er sat højt grundet det delikate navn. Det viste sig, at manden så ganske normal ud. Hans billede ville (ganske nydeligt) kunne pryde denne beige-brune baggrund med fugle på - og sådan blev det, tror jeg.

Da man kun har den sjov man får serveret i form af den danske grammatik, og når man er blevet bedt om at lukke computerskærmen, må en latter-abstinent klasse ty til desperate midler; at finde det morsomme i et ny-uddelt ark fra Mads. Et papir, som handlede om nogle af de konsekvenser man kan komme ud for, hvis man ikke har styr på refleksive og ikke-refleksive former. Et eksempel på dette, kunne være forskellen på at være eller ikke at være…. Slesk.

”Han kyssede sin kone og kørte en tur med hende i sin bil.”
(Refleksiv form/anti-slesk form/den udgave man fortæller sin mor)

”Han kyssede hans kone og kørte en tur med hende i hans bil.”
(Ikke-refleksiv form/slesk form/den udgave man fortæller sine venner i en diskussion om, hvem der havde det sjovest forrige aften)

Mads rundede stille af, med en lille forklaring på forskellen mellem at ligge og lægge (hvilket jeg konkluderer ikke behøver nogen videre uddybning) mens vi guffede kage i os. Derefter sluttede timen af, på nogenlunde samme måde som den startede. Drengene, placeret bagerst i klassen, rejste sig op og brølede det evigt magiske ord: ”FERIE”. Den nærmeste event for undertegnede var dog en tur til Nordjyllands øde, natur-reserverede sletter (hvor det eneste selskab, i hele tre dage og i miles omkreds, var en tør rugbrødsmad), så glæden var ikke helt unison (hvis I forstår sådan en lille én..) Anywho.. Ikke nok med ferie var vi nu også propmætte af den velsmagende kage, som den nyklippede Husser ENDELIG havde husket at medbringe. Sidste skridt på vejen til frikvarter var den hyggelige blogoplæsning, som i dette modul havde afsenderen – Jonas.

Alles in allem, kan timen siges at have været en god dansktime af slagsen, men det er nu altid en fornøjelse at være sammen med jer, folkens! :)

– ordet går hermed videre til Mads.

Var det følelsen af forår?

Dansktimen tirsdag den 7. februar var på mange måder en ganske almindelig dansktime. Dagen var, i hvert fald for den ene halvdel af klassen, startet med en SMS med teksten ”Samme besked som i går. Ævl”. Det betød, at matematiktimen i første modul var aflyst, og at man derfor kunne udsætte alarmen halvanden time og give sig hen til søvnen, der alligevel nægtede at slippe sit stramme greb. Fransktimen i 2. modul kunne jeg dog ikke slippe for, selvom det i bagklogskabens lys havde været klart at foretrække. Måske netop derfor virkede det som en lettelse at starte dansktimen efter frokostpausen. Det virkede generelt som om, folk var veltilpasse, og måske endda lidt for veltilpasse, for lokalet var fyldt af en fredelig stemning, og det var nok lidt en kamp at få folk til at byde ind til undervisningen, der til at starte med handlede om ”stilens nulpunkt”, sådan en underlig størrelse, der nærmest er defineret ved det den ikke er. Stilens nulpunkt er nemlig ikke et interessant ordvalg, sjove sætningsopbygninger eller brug af påfaldende billedsprog. Stilens nulpunkt er fraværet af stil og bruges vist mest til at sige, at noget ikke er nær stilens nulpunkt.

Forholdet til brug af computere var også afslappet, så selvom Mads bad folk om at lukke skærmene i, gik der ikke længe, før man skulle bruge to hænder til at tælle antallet af elever, der var i færd med at spille tetris eller var på funnyjunk. Desuden var følgende ting som de plejer: Jonas kom 20 min for sent, Martin var lidt flabet, Silja var ”ikke hundrede procent enig”, Alexander sad meget unaturligt på sin stol og projektoren stod tændt uden nogen grund, så man engang imellem kunne læse gule bogstaver på bagsiden af lærerens blå hoved.

Når jeg skriver, at det var en almindelig dansktime, så er det alligevel ikke helt rigtigt, for der var bestemt et eller andet, der ikke var som det plejede. Måske var det fuldmånen, der gjorde os skøre, men jeg tror egentligt, at der var udemærkede logiske årsager, til at man kunne betragte en ulmende stemning af noget, der nok bedst kan beskrives som forår. Himlen var høj og blå, og vi fik endda lov til at bruge nogle minutter uden for, da klokken slog 1, og vi havde haft lejlighed til at anvende vores ”sproglige værktøjskasse” i en analyse af H.C. Andersens ”Nissen hos Spekhøkeren”. Udenfor skinnede solen klart, og det var dejligt endeligt at mærke de varme stråler, efter at have siddet i den lumre klasse og gjort sig forestillinger om solens bevægelse over himlen, ved at betragte skyggerne på det store gardin, der var trukket helt for. Et par af drengene var i t-shirts. Måske var det også en medvirkende faktor, at fuglene så småt var begyndt at synge, og at flere sikkert allerede havde fået den første fastelavnsbolle. Der var forår i luften, selvom sneen først lige var kommet. Efter pausen skulle det besluttes, om vi skulle ansøge om at gå til eksamen med internetadgang. Mads mente vist, at det var en god idé, mens holdningerne var lidt mere blandede hos eleverne. At der var omkring halvtreds procent blanke stemmer, vidner måske også om, at vinterferien var lige på trapperne.

For at vende tilbage til den dejlige stemning der prægede, og nok også var det bedste ved denne dansktime, så kan det heller ikke udelukkes, at det var følelsen af at være 2.g'er, og hvad det medfører, der endeligt var sluppet igennem. I sidste idrætstime, var flere af os blevet noget så ydmygede, da emnet var salsa, og vi endte med, at skulle danse med størstedelen af dem, der tilhørte det modsatte køn fra både 2.b og 2.y. I sidste ende var det dog sjovt nok, så flere havde sikkert et noget ambivalent forhold til næste time, hvor der var varslet jive. Samtidigt var den netop modtagne galla-invitation, og det faktum at dagen endeligt kom, hvor man blev inviteret i jem og fix efter skole, en påmindelse om at det pludselig var blevet 2012.

Selvom størstedelen af timen var gået, lykkedes det nu Mads at få vores opmærksomhed. Kodeordet var åbenbart ”Island”, for da dette ord blev nævnt, kom der pludseligt mere energi i os. Først skulle Mads vide, om vi havde skaffet de islandske romaner, vi skal læse op til vores besøg på øen, der engang var en del af Kongeriget Danmark. De fleste måtte svare nej, men heldigvis kan man skyde skylden på biblioteket. Selv havde jeg i førnævnte fransktime, via. e-mail, fået besked fra biblioteket om at Jón Kalman Stefánssons bog, med den poetiske titel ”Sommerlys og så kommer natten”, nu var klar til afhentning. Nu vi er ved bøgerne, fik vi også at vide, hvad vores kommende oplæg om dem skal indeholde, og her blev bl.a. nævnt islandsk folketro samt et par eksempler herpå inklusiv ”elvere”, hvilket fik et par Tolkien-fans til at dreje hovedet. Der blev uddelt et kompendium med islandsk litteratur.

Koncentrationsniveauet nåede nok sit højdepunkt på omtrent dette tidspunkt, hvor en del af programmet for studieturen blev afsløret. Jeg må også indrømme, at det var disse informationer der satte sig bedst fast i hovedet på mig, så her har vi svaret på, hvad jeg fik mest ud af. Et udpluk af planerne lyder på: Badning i den blå lagune, rundtur, besøg på gymnasium, foredrag om musikhistorie og en snak med det islandske sprognævn. Det lyder da bestemt ikke dårligt, men jeg glæder mig stadig til at se, hvor længe de kan trække den før de annoncerer en koncert med Björk. Et andet vigtigt punkt var selvfølgelig mulighederne for at skaffe det uundværlige alkohol, der nemlig er begrænset af islands ikke så skandinaviske politik på det område. Problemet er selvfølgelig blevet godt diskuteret i forvejen, og der er flere kreative løsningsforslag på tegnebrættet. Mads' replik ”Hvis i kan lokke noget ud af dem så...”, fik nok også plantet et lille håb. Desuden gik der rygter om den snarlige ankomst af studieturstrøjerne, noget der ikke blev gjort mindre spændende af de kreative navneskift, der åbenbart blev foretaget op til bestillingen af trøjerne.

Måske var den stemning, af noget der bedst kan beskrives som forår, i virkeligheden den følelse af kollektive forventninger der opstår, når mange mennesker skal opleve noget  sammen. Jeg finder nok aldrig helt ud af det.

Undskyld den blev lang og plz comment!

Kronisk islænderkor i kød

Så er der dansk. Mads kigger intenst på mig med det der smil. Så ved jeg, hvordan I andre fra klassen har haft det, når I skånselsløst blev udpeget til at blogge… Nej okay slemt er det ikke. Det er da en hyggelig opgave, at man skal kombinere det faglige med det personlige, men når man pludselig udvælges som den eneste (+Lina) af ens lærer, føler man sig som ”the chosen one”, hovedpersonen, helten, der skal klare missionen.

Pludselig er der nogen, der bryder ud i sang. Forvirring. Nåh, Lina har fødselsdag, og så blev der sunget fødselsdagssang for Lina. Dejligt med noget sang. Lina havde også taget rundstykker med, mums. Ville herre gerne have et, men besluttede mig for at vente og fik faktisk aldrig nået det, fail.

Anyways tillykke med fødselsdagen Lina! :-)

Efter sang, småsnak og pludder, briefer Mads om relevant læsestof, som skal knytte sig til studieturen til Island. Vi skal læse ”noget god islandsk litteratur”, lyder det :-) Sådan noget folkeligt, som kan være blevet digtet på at næsten enhver islænder, da det er indforstået, at enhver islænding er en skjald. Til næste gang skal vi så vælge en af de 6 islandske romaner, som Mads viser os på Symbaloo. Det skal da blive spændende at få noget indsigt i det land, vi skal rejse til om ikke mange måneder – på det litterære plan.

Coming up: Største islandske forfatter (Einar Mar) på besøg i 2.b. Også en vældig god bonus. Det vil sikkert gøre forløbet om islandsk litteratur en hel del mere spændende end det i forvejen var :-)

Så opfordrede Mads os til at begynde at deltage i koret hver mandag, da vi var gode til det sidste år og ligesom var den klasse, der mødte mest talstærkt op, men i år var vi ved at blive overgået af 1.b’erne. Og ja der var så ikke ligefrem vilde svar som: ”Hey, I’ll be there!”, hvilket kunne tænkes at skyldes stigende travlhed, som funktion af tallet foran ”.b” Men altså det kunne da være, at man liiige kunne sætte tid af til det… yayayaya, we see

I denne time fik vi også en ny stil for. En kronik. En sådan består af redegørelse og diskussion. Det var alt, som jeg 100 % fik med omkring opgaveformuleringen. Resten af informationsstrømmen fra Mads lød således i mit hoved: ”Vi skal redegøre for synspunkter-nyheder-noget FU! Jeg er stort set gået glip af nyhedsforløbet, da jeg ikke har været der i de vigtigste timer omkring forløbet.” Nå, det går nok, jeg må bare læse op på det.

Og så til lektien til i dag. Først var der walk and talk omkring spørgsmålene til ”kødet”. Vi snakker overordnet spørgsmålene igennem og mødes igen i klassen til en lille gennemgang af, hvad metaforer er. En metafor består af realplan og billedplan, som tilsammen danner et nyt billede. Fx han er som en dør. ”Han” er på realplan. ”Dør” er på billedplan.

Da begreberne er nogenlunde på plads, går vi i gang med gennemgangen af analysen af kødet af Astrid Saalbach. Det er egentlig lidt sjovt; Jeg troede helt fast på, at det eneste teksten måtte kunne handle om, var, at værten, som var enten kannibal eller bare drabsmand, havde fået besøg af noget familie, som ender med at sidde og tvinge sig selv til at spise den kvinde, som han har dræbt (og som han savner lidt alligevel), fordi de jo nødigt selv skulle blive hans næste ofre. Men i klassen blev alt andet end dette nævnt den dag. I nævnte noget med, at nogle skiftende årstider kunne kobles med noget frigivelse, og det lød jo sådan set også fornuftigt. Måske kunne man kombinere de to fortolkninger. Man kunne også lade være. Det op til en selv. Og det jo fedt nok; Det er op til dig selv hvordan fortolkningen skal se ud – bare du kan argumentere for det, og bare du selv er nok overbevist J

Efter det, som vi kunne nå af analysen, fik kendsgerningen, at Zac havde kage med, opmærksomhed. Og timen endte lykkeligt med kagespisning og oplæsning af Katrines blogindlæg

Tak for ordet og tak for en decent dansktime

Jonas