11. februar 2012
kl. 14.45, præcis
I denne blog følger lidt bonus-info om Christan Lollike - deraf også titlen på bloggen.
(MAT-A translation: det er en dramatiker..)
Faktum 2:
Rebecca skulle have læst min blog højt, ligesom jeg gjorde for hende.. Men væk var hun.. Snedigt træk..
Faktum 3:
I har højst sandsynligt hørt én blog før denne her, så jeg bærer over med jer, hvis I falder i søvn, løber ud af klassen eller begynder at græde..
Dansktimen d. 8. februar 2012 startede en anelse mere larmende end vores timer med Mads D. F. plejer at gøre. Måske var den støjende begyndelse forsaget af, at vi i timen skulle beskæftige os med grammatik. Hvis ikke, skyldtes larmen nok den korte tid til vinterferie.
Som I forhåbentlig husker, havde timen fået overskriften grammatik, hvilket indirekte, på 2.b’sk, kunne oversættes til noget nær dødens pølle. Jeg vil vove at påstå, at det eneste som holdt os i live i den time var Mads’ kor-opvarmnings-eller-skulle-jeg-sige-pause-øvelser, studieturstrøjernes ankomst tidligere på morgenen, det aflyste første modul og den nyerhvervede viden om, at Husted langt om (virkelig, virkelig, virkelig, uendelig, og alt for..) længe havde husket en smækker kage.
Vi sad dér i al vores lykke; vel-opvarmede, kage-lystne og nu også iført de flotteste studietrøjer nogensinde, og pludselig blev et papir med overskriften ”Bliv god til at sætte komma!” delt ud. En titel som stadig klinger lidt af one-lineren fra en dårlig reklame. Ude godt, men komma bedst, og da Lectio ikke havde bragt velsignet bud om 5 siders læsning i farlige forbindelser, var det vel i princippet fair nok..
Ideen var, at vi skulle læse os igennem siderne med de 8 kommaregler. Mange af reglerne omhandlede det som jeg (i virkeligheden ret ukorrekt) ville klassificere som indskudte sætninger/ord og de som ikke gjorde, krævede at man kendte forskel på hoved- og ledsætninger. En gylden regel, som Mads fik slået fast, var at man ALTID, ALTID, ALTID skal sætte komma foran ”men”! Jeg ved ikke om det var det bedste, men sådan som Mads så uvant og ubarmhjertigt slog regelen fast, må man sige at det nok var det vigtigste vi lærte i dansktimen dén dag…
Nå, men teksten blev læst. Opgaverne lavet. Med disse ord, blev denne blogs uundgåelige højdepunkt indledt. Fem minutters sjov er let erhvervet når bare man går ind på google-images og søger på Christian Lollike.. I hvert fald når forventningerne i forvejen er sat højt grundet det delikate navn. Det viste sig, at manden så ganske normal ud. Hans billede ville (ganske nydeligt) kunne pryde denne beige-brune baggrund med fugle på - og sådan blev det, tror jeg.
Da man kun har den sjov man får serveret i form af den danske grammatik, og når man er blevet bedt om at lukke computerskærmen, må en latter-abstinent klasse ty til desperate midler; at finde det morsomme i et ny-uddelt ark fra Mads. Et papir, som handlede om nogle af de konsekvenser man kan komme ud for, hvis man ikke har styr på refleksive og ikke-refleksive former. Et eksempel på dette, kunne være forskellen på at være eller ikke at være…. Slesk.
”Han kyssede sin kone og kørte en tur med hende i sin bil.”
(Refleksiv form/anti-slesk form/den udgave man fortæller sin mor)
”Han kyssede hans kone og kørte en tur med hende i hans bil.”
(Ikke-refleksiv form/slesk form/den udgave man fortæller sine venner i en diskussion om, hvem der havde det sjovest forrige aften)
Mads rundede stille af, med en lille forklaring på forskellen mellem at ligge og lægge (hvilket jeg konkluderer ikke behøver nogen videre uddybning) mens vi guffede kage i os. Derefter sluttede timen af, på nogenlunde samme måde som den startede. Drengene, placeret bagerst i klassen, rejste sig op og brølede det evigt magiske ord: ”FERIE”. Den nærmeste event for undertegnede var dog en tur til Nordjyllands øde, natur-reserverede sletter (hvor det eneste selskab, i hele tre dage og i miles omkreds, var en tør rugbrødsmad), så glæden var ikke helt unison (hvis I forstår sådan en lille én..) Anywho.. Ikke nok med ferie var vi nu også propmætte af den velsmagende kage, som den nyklippede Husser ENDELIG havde husket at medbringe. Sidste skridt på vejen til frikvarter var den hyggelige blogoplæsning, som i dette modul havde afsenderen – Jonas.
– ordet går hermed videre til Mads.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar