Var det følelsen af forår?

Dansktimen tirsdag den 7. februar var på mange måder en ganske almindelig dansktime. Dagen var, i hvert fald for den ene halvdel af klassen, startet med en SMS med teksten ”Samme besked som i går. Ævl”. Det betød, at matematiktimen i første modul var aflyst, og at man derfor kunne udsætte alarmen halvanden time og give sig hen til søvnen, der alligevel nægtede at slippe sit stramme greb. Fransktimen i 2. modul kunne jeg dog ikke slippe for, selvom det i bagklogskabens lys havde været klart at foretrække. Måske netop derfor virkede det som en lettelse at starte dansktimen efter frokostpausen. Det virkede generelt som om, folk var veltilpasse, og måske endda lidt for veltilpasse, for lokalet var fyldt af en fredelig stemning, og det var nok lidt en kamp at få folk til at byde ind til undervisningen, der til at starte med handlede om ”stilens nulpunkt”, sådan en underlig størrelse, der nærmest er defineret ved det den ikke er. Stilens nulpunkt er nemlig ikke et interessant ordvalg, sjove sætningsopbygninger eller brug af påfaldende billedsprog. Stilens nulpunkt er fraværet af stil og bruges vist mest til at sige, at noget ikke er nær stilens nulpunkt.

Forholdet til brug af computere var også afslappet, så selvom Mads bad folk om at lukke skærmene i, gik der ikke længe, før man skulle bruge to hænder til at tælle antallet af elever, der var i færd med at spille tetris eller var på funnyjunk. Desuden var følgende ting som de plejer: Jonas kom 20 min for sent, Martin var lidt flabet, Silja var ”ikke hundrede procent enig”, Alexander sad meget unaturligt på sin stol og projektoren stod tændt uden nogen grund, så man engang imellem kunne læse gule bogstaver på bagsiden af lærerens blå hoved.

Når jeg skriver, at det var en almindelig dansktime, så er det alligevel ikke helt rigtigt, for der var bestemt et eller andet, der ikke var som det plejede. Måske var det fuldmånen, der gjorde os skøre, men jeg tror egentligt, at der var udemærkede logiske årsager, til at man kunne betragte en ulmende stemning af noget, der nok bedst kan beskrives som forår. Himlen var høj og blå, og vi fik endda lov til at bruge nogle minutter uden for, da klokken slog 1, og vi havde haft lejlighed til at anvende vores ”sproglige værktøjskasse” i en analyse af H.C. Andersens ”Nissen hos Spekhøkeren”. Udenfor skinnede solen klart, og det var dejligt endeligt at mærke de varme stråler, efter at have siddet i den lumre klasse og gjort sig forestillinger om solens bevægelse over himlen, ved at betragte skyggerne på det store gardin, der var trukket helt for. Et par af drengene var i t-shirts. Måske var det også en medvirkende faktor, at fuglene så småt var begyndt at synge, og at flere sikkert allerede havde fået den første fastelavnsbolle. Der var forår i luften, selvom sneen først lige var kommet. Efter pausen skulle det besluttes, om vi skulle ansøge om at gå til eksamen med internetadgang. Mads mente vist, at det var en god idé, mens holdningerne var lidt mere blandede hos eleverne. At der var omkring halvtreds procent blanke stemmer, vidner måske også om, at vinterferien var lige på trapperne.

For at vende tilbage til den dejlige stemning der prægede, og nok også var det bedste ved denne dansktime, så kan det heller ikke udelukkes, at det var følelsen af at være 2.g'er, og hvad det medfører, der endeligt var sluppet igennem. I sidste idrætstime, var flere af os blevet noget så ydmygede, da emnet var salsa, og vi endte med, at skulle danse med størstedelen af dem, der tilhørte det modsatte køn fra både 2.b og 2.y. I sidste ende var det dog sjovt nok, så flere havde sikkert et noget ambivalent forhold til næste time, hvor der var varslet jive. Samtidigt var den netop modtagne galla-invitation, og det faktum at dagen endeligt kom, hvor man blev inviteret i jem og fix efter skole, en påmindelse om at det pludselig var blevet 2012.

Selvom størstedelen af timen var gået, lykkedes det nu Mads at få vores opmærksomhed. Kodeordet var åbenbart ”Island”, for da dette ord blev nævnt, kom der pludseligt mere energi i os. Først skulle Mads vide, om vi havde skaffet de islandske romaner, vi skal læse op til vores besøg på øen, der engang var en del af Kongeriget Danmark. De fleste måtte svare nej, men heldigvis kan man skyde skylden på biblioteket. Selv havde jeg i førnævnte fransktime, via. e-mail, fået besked fra biblioteket om at Jón Kalman Stefánssons bog, med den poetiske titel ”Sommerlys og så kommer natten”, nu var klar til afhentning. Nu vi er ved bøgerne, fik vi også at vide, hvad vores kommende oplæg om dem skal indeholde, og her blev bl.a. nævnt islandsk folketro samt et par eksempler herpå inklusiv ”elvere”, hvilket fik et par Tolkien-fans til at dreje hovedet. Der blev uddelt et kompendium med islandsk litteratur.

Koncentrationsniveauet nåede nok sit højdepunkt på omtrent dette tidspunkt, hvor en del af programmet for studieturen blev afsløret. Jeg må også indrømme, at det var disse informationer der satte sig bedst fast i hovedet på mig, så her har vi svaret på, hvad jeg fik mest ud af. Et udpluk af planerne lyder på: Badning i den blå lagune, rundtur, besøg på gymnasium, foredrag om musikhistorie og en snak med det islandske sprognævn. Det lyder da bestemt ikke dårligt, men jeg glæder mig stadig til at se, hvor længe de kan trække den før de annoncerer en koncert med Björk. Et andet vigtigt punkt var selvfølgelig mulighederne for at skaffe det uundværlige alkohol, der nemlig er begrænset af islands ikke så skandinaviske politik på det område. Problemet er selvfølgelig blevet godt diskuteret i forvejen, og der er flere kreative løsningsforslag på tegnebrættet. Mads' replik ”Hvis i kan lokke noget ud af dem så...”, fik nok også plantet et lille håb. Desuden gik der rygter om den snarlige ankomst af studieturstrøjerne, noget der ikke blev gjort mindre spændende af de kreative navneskift, der åbenbart blev foretaget op til bestillingen af trøjerne.

Måske var den stemning, af noget der bedst kan beskrives som forår, i virkeligheden den følelse af kollektive forventninger der opstår, når mange mennesker skal opleve noget  sammen. Jeg finder nok aldrig helt ud af det.

Undskyld den blev lang og plz comment!