mandag den 16. januar 2012

En kagelastisk time!

Det er fredag d. 6 januar og klokken er lidt over 8. Mads overrasker mig med, at det er blevet min tur til at skrive en fantalastisk blog! Overrasket påtager jeg mig opgaven og finder mit notehæfte frem. Jeg notér: "sidekammerater: P og C" (man er nok heldig i dag! Tihi) og endnu engang overrasker Mads mig med, at han vil have rede penge (nøjagtig 85,-), og overrasket som jeg er, har jeg selvfølgelig glemt alt om de penge. Men det var altså også fordi jeg ikke havde hørt om det før det kom op på lectio.... Bare lige til mit forsvar...
Sød som hun er, hende min sidekammerat C, prøver hun at sige noget til morgentrætte og fredags-snaksalige 2.b, men hvem en anden end Mads kan det?! "HUSK BETALING TIL STUDIETURSTRØJER" råber vores lærer til os og får pludselig ro og opmærksomhed, så timen, der kom til at handle lidt for meget om penge til at 2.b kan holde styr på dem, kan begynde!
Vi har læst "De Tre Veninder" og har farvet nogle ord lyserøde og nogle andre ord grønne. Sådan ser min tekst i hvert fald ud nu. De lyserøde ord, er dem der skal i det semantisk skema, der har noget med mad/krop at gøre. De grønne er dem der skal i det drømme/eventyr-semantiske skema.
...

Jeg kommer i tanke om hvem der skal have kage med i dag og kommer i tanke om, at det er Simon. "Åh nej, ingen kage til os i dag," når jeg lige at tænke inden tager et kig på Simons bord og spotter rent faktisk kage!! Kagelastisk!! Yummi!

Tilbage til tavlen... Igen har jeg glemt kontaktlinser eller briller, og så er det altså virkelig umuligt at læse hvad du skriver, Mads! Jeg tillader mig at kigge over skulderen på min sidekammerat C, for at tyde hvad der står på den damn tavle: Fortolkning. Af novellen "De Tre Veninder". Det er en pige med spiseforstyrrelser, der lever i en drømmeverden. Derfor de to helt forskellige semantiske skemaer, hvor vi har listet de grønne og lyserøde ord op. Det undrer mig, at novellen ikke handler om de tre veninder, men om én syg pige, der fortæller til en anden lille pige om tre veninder, som endda har navne efter verdenskendte modeller. Hvordan kan så sygeligt tynde piger være rollemodeller og idoler for piger? Det har kun skabt dårligt med sig for hovedpersonen, Sara.. Hææsligt.. Det er ikke altid man er lige glad for modebranchen hva...
Næste opgave: Vi får en lille kick-ass'er test i den læste lektie til i dag. Jeg finder hurtigt ud af at jeg åbenbart ikke har læst min lektie godt nok, men helt ærligt og rent ud af posen: Mig = % klæbehjerne.
Så er der sidekammerats opgave! Vi skal lave nogle ordsprog om, ved at udskifte nogle enkelte ord, så det giver en ny mening. For mit og min sidekammerat Ps vedkommende startede vi med sætningen "fra byens stress og jag til landlivets fred og ro", som blev til "fra byens liv og sang til landlivets ko og møj". Skøøønt, P! Så ved at skifte nogle enkelte ord ud kunne vi altså ændre meningen totalt.
Efter det kom Leas total seje blog, så var det Simon-kage tid og så skulle Katrine (ja, jeg blev også forvirret og kiggede rundt hver gang hendes navn blev sagt, men nej venner, det var ikke mig!) komme og fortælle os, at vi snart skulle til at vælge valgfag for 3.g. Uha!

Og hvad kan man så lære af det? Det får mig altid til at tænke på en tegneserie, der kom i fjernsyn for dig, men som jeg ikke kan huske hvad hedder. Gode tider! Dengang var der godt fjernsyn! Dengang lærte man virkelig noget! Og dengang gav livet mening!!! Dengang herskede der kun fred og kærlighed i denne verden! Aaah, måske ikke helt seriøst..

Eller hvad... Bare fordi alle snakker krise i dag, så har vi det da meget godt. Jeg vil ikke klage. Kage??! Heeh, så deeet..

Ej! Timen i dag har faktisk bragt noget fagligt viden ind på den øverste hylde synes jeg. Jeg lærte en ny måde at analysere en tekst på, som jeg ellers aldrig ville have tænkt, at man kunne analysere på. Bare ord i sig selv. Det giver mange nye muligheder for at analysere frem over.

Det var vist mine sidste ord. Så er der kun tilbage og sige; godnat og sov godt! (Sigurds Bjørnetime, fjernsyn for dig. Åh, det var godt.. Siger det bare!)

God karma og nul krise til os!

Over and out
Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar