torsdag den 1. september 2011

Kage og Facebook

Alle elsker kage, og selvfølgelig gør jeg også det. Og selvfølgelig er der kage, fordi vi i 2.b. har vores helt egen dansk-kageordning. Der er ikke noget bedre end når man lige får et sukkerkick, så man er klar til 1½ times dansk. Eller det tror man, så kommer man i tanke om at internettet er nede, så de fleste ikke har internet. Og det er jo særligt fustrerende når timen er baseret på ting fra internettet. Dette resultere så i, som man selvfølgelig kan forvente, at timen bliver meget klasseundervisning og helt i stil med "den gamle skole".

Dog er det helt umuligt at lave alt som helt gammeldags undervisning, da vi har om sociale medier, eller retter mikro blogging, så nogen internet sider endte alligevel på tavlen, bl.a. Facebook. Og nu tænker man nok, hvordan kan vi få internet sider på tavlen, eller rettere smart boardet, siden nettet var nede, og det er jo fordi at lærerne har deres eget netværk, som der ikke er nede. Så vi fik lov at se nogle status opdateringer fra en anden klasse, som nogle dage forinden havde været inde til Århus Festuge og skrive status opdateringer under hele forløbet, dog som et skoleprojekt/-forløb. Meningen var, som vores lærer så sødt fortalte os, at vi skulle give respons til deres opdateringer. Det endte dog med at vi så bare kommenterede dem på klassen og inddelte dem i nogle kategorier, fra en artikel vi havde læst til timen. Det er lidt som at vise en barn en splinterny cykel, og så bagefter købe moddellen ældre. Det er egentlig fedt nok, men man føler sig lidt snydt.

Det med at internettet var nede voldte også problemer med vores sange, som vi har skrevet til skolens teaterstykke, da vi skulle aflevere dem som aflevering i timen i dag. Læreren blev lidt muggen, da ca. 50 % ikke havde afleveret til tiden, hvilket er helt forståeligt. Men på den anden side er det jo også svært at aflevere noget over nettet, når nettet som sagt er nede.

Heldigvis blev timen ikke helt så røvsyg som man skulle tro, selv om jeg må indrømme at jeg har oplevet mere interessante timer. Bl.a. så faldt en pige fra klassen ned fra sin stol, bare sådan uden videre og ud af ingenting, så hele klassen lige vågnede, og fik det kick som kagen ikke helt kunne præstere. Det var, efter min mening, det allerbedste ved timen, for alle elsker jo et godt grin. Dette udelukker dog ikke at der også var andre underholdende ting ved timen. F.eks. syntes jeg også at det var underholdende at høre Thomas' oplæg (den anden Thomas, som ikke er mig), da der var både sjove og underholdende elementer i.

Det fra timen jeg fik mest ud af tror jeg var det at man ligesom kan sætte det man gør, ja næsten hver dag må det jo være, i små kasser og få ord på ens, i øjeblikket, ligegyldige handlinger, som at skrive en 2-3 linjers opdatering på Facebook eller kommentar på Youtube.

Det er faktisk sjovt at tænke på at ting som rigtig mange unge og voksne mennesker gør dagligt, som tidsfordriv, er der faktisk nogen som sætter en videnskab i at tolke og få sat i små kasser. Ting, som for nogen virker ligegyldige, betyder alverden til mennesker, som laver projekter og skriver side op og ned omkring disse fænomener.

Alt i alt syntes jeg at det har været en lidt døsig time, dog med sine små komiske input (Lea...) og andre fornøjelser.

Thomas Horne, 2b

1 kommentar:

  1. Hej Thomas!

    mmhh kage...
    Så vækkede du lige vores appetit!
    Det lyder som en spændene dag du har haft eller..?
    Vi kender også til ikke så fængende, og måske uinteressante dansktimer uden net men med masser af tavleundervisning. Kageordning har vi ikke i dansk.. desværre! Men så kan underholdende episoder eller indput fra klassekammerater være gode afbræk.

    Håber du får nogle mere interessante timer og et velfungerende net i fremtiden ;-)
    - Ida, Jonas, Martin og Stine 2.v

    SvarSlet