Inden timens start, blev Mads spottet med TO mænd stilende mod auditoriet. Den ene mand bar en bog i hånden, og den anden var der bare, men alligevel vækkede dette scenarie en mindre forvirrende klukken fra nogle af pigerne i klassen – for hvem var nu den ægte Einar Már Guðmundsson?! Man kunne måske også have defineret denne klukken som værende af nysgerrighed, men kropssproget og hovedbevægelserne mindede mest af alt om forvirrede kalkuners hurtige hovedbevægelser fra side til side – dog uden den svingende, farvestrålende hudlap under hagen.
Efter lidt diskuteren frem og tilbage, blev vi dog enige om, at manden med bogen i hånden måtte være den ægte Einar Már Guðmundsson, for alle forfattere med respekt for sig selv må da rende rundt med en bog i hånden hele tiden… Det viste sig dog at være et rigtigt bud, da vi kort tid efter trådte ind i et auditorium, som var som forvandlet. Der var tændt stearinlys, og islandsk musik spillede på volumen 93 (måske lidt højt efter min mening, men hva’ faaen). Jeg satte mig til rette i midten af det hele og puttede mig i min dejlige, bløde studieturstrøje. Jo, den islandske ro og harmoni begyndte efterhånden at fedte sig ind på mig J. Eller i hvert fald lige ind til Mads besluttede sig for, at vi alle sad for langt tilbage i lokalet og ville have os alle til at rykke tættere på – hvilket startede en mindre sekvens af grynt fra elever i 2.b, som ikke uden videre virkede tilfredse med at skulle lette sig fra sædet.
Da folk var kommet på plads, og Mads havde set sig tilfreds med vores placering, kunne foredraget begynde. Hvad vi dog ikke vidste var, at vi efter 2 minutter skulle være vidner til et ”awkward moment”, da hele 2.x kom for sent til foredraget og forsøgte at liste ind uden at gøre sig bemærkede. Dette virkede dog ikke helt efter intentionen, og de mindede mest af alt om en Arla reklame for, når køerne bliver lukket på græs i foråret (hold øje på mælkekartonerne, det skulle gerne ske en gang i april!). Jeg vil i hvert fald ikke beskrive deres bevægelse på auditoriets følsomme trapper som værende stille, da trapperne jo mest af alt lyder som et kollapsende stillads, når det betrædes med vægten fra en menneskekrop.
Einar Már gjorde dog sit ypperste for at få ørenlyd blandt larmen fra trappen og de små halvforlegne fnis, som efterhånden bredte sig i auditoriet. Han gjorde et bravt forsøg på at oplæse et digt, men han kunne ikke komme helt igennem – i hvert fald ikke før de unge *indsæt dyr med alt for livlige hormoner* hørte ordene ”sex på nationalmuseet”. Disse ord stammer fra digtet, ”Digt til min elskede”, og herefter var der igen ro i auditoriet på Egaa Gymnasium, hvilket betød, at forfatteren kunne fortsætte sit foredrag.
Einar Már Guðmundsson har skrevet mange bøger og digte, og disse beskrev han alle som værende sine børn, og han fortalte, hvordan han elskede dem lige højt. Man var som tilhører slet ikke i tvivl om, at han var stolt af sine bøger og digte, som han læste op af i flæng – både i dansk og islandsk version. Grunden til, at Island har kunnet bevare sit sprog og har gjort så meget for ikke at få fremmedord ind i sproget, var, iflg. Einar Már, at islændingene altid har skrevet på kun ét sprog. I Danmark blev der derimod skrevet på latin, og det danske sprog var derfor, iflg. Einar Már, forsvarsløst over for påvirkninger fra andre sprog. Men alligevel findes der ord på islandsk og dansk, som klinger ens, da man i sin tid talte det samme sprog i Norden.
Einar Már havde mange fine pointer i sit foredrag, men der er simpelthen ikke plads i denne blog til at skrive det hele ned, så derfor får i bare nogle stikord, og så må I tage til takke med det:
- Poetisk budskab i digte: tanker er en åndelig flugt (”vinger på hjernen”)
- Det lokale = det globale (altså ”Universets Engle” kan foregå alle steder)
- Vi er alle i centrum (jorden er rund – vi har centrum under vores fodsåler)
- ”Kill your darlings” – denne”teknik” benyttede han sig af i Universets Engle, hvilket medførte, at hans”darling” blev titlen på en ny novellesamling: ”Måske er postmanden sulten”
Selvom jeg med alle mine kræfter forsøgte at få adgang til Alexanders tanker, kunne jeg altså ikke komme igennem og få ham til at få fingeren i vejret (og nej, i øjeblikket tænkte jeg ikke så langt, at jeg selv kunne stille spørgsmålet…). Så da spørgerunden var slut, gik jeg fast besluttet ned ad det kollapsende stillads for at få svar på spørgsmålet, og her får I så svaret: nogle elementer er tænkt som værende symbolske, mens andre elementer er noget, man selv kan vælge at analysere. Når Einar Már skriver, tænker han dog mest over, hvordan scenariet i en situation ser ud – så altså om der er lyse eller mørke farver er ikke noget, som han selv har tillagt større symbolsk betydning, men i stedet noget, som han synes passer godt til at sætte en stemning i en bestemt scene.
Men for lige til sidst at besvare opgavens hovedspørgsmål, må jeg sige, at det bedste ved dansktimen i dag var, at jeg indså, hvor meget jeg glæder mig til at komme til Island – for så skal jeg være sammen med alle jer dejlige mennesker i døgndrift. Det bliver en skøn tur!
Hafa góðan tíma (I må ha’ det)
Camilla.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar