Hvad der er værd at vide om dansktimer

Klokken er lidt i lort. Mine øjne føles som sandpapir når jeg bevæger dem og truer med at falde i. Min nyredte seng stirrer noget så inderligt på mig. Men alligevel må jeg indse, at det ER min tur til at blogge, jeg kan ikke snige mig uden om mere! orz
Det er måske også på tide, når jeg nu har glemt den de sidste 2 dansktimer at huske den denne gang. Det var faktisk lige ved at glippe. Havde det ikke været for Mads’ fine påmindelse i lectio: ”Asta blogger fra fordums dage” havde jeg nok ligget i min seng i skrivende stund…

Dagen hvor jeg blev dømt til at blogge fra, startede blidt ud med lidt diskussion og information om Islandsturen. 2.b var højest utilfredse med, at der ikke måtte drikkes alkohol på Island og yderst kreative planer blev lagt på bordet i forsøget på alligevel at snige sig uden om love og regler. De omhandlede blandt andet smugleri og listig udnyttelse af lokalbeboerne på Island. Men svaret var et meget rungende NEJ, desværre skulle vi blive nødt til at udholde hinanden i hele 4 dage NAT OG DAG uden at kunne forsøde tiden med berusende drikke. Jeg vil dog så tilføje, at da vi jo er 2.b alligevel fandt veje, frække små unger som vi er.

Ja og så gik det pludselig op for Mads og dermed også os andre, at d. 25. marts (til de langsomme: rejsedagen) begynder sommertiden. Et flygtigt glimt af en helt mennesketom banegård med undtagelse af måske Horne, der nok har husket det som den eneste, får mig til at smile fjoget for mig selv.

Nå!

Så startede den mere seriøse del af dansktimen. Mørket og gruen sænkede sig over os, da vi pludselig erkendte, at det var tid til at arbejde. (mørket skyldes til dels også at Mads lige havde rullet gardinerne for, men altså…)

Mads fortæller entusiastisk om hvad vi skal op og foretage os på Island, og om en synopsis vi skal have lavet. Jeg ved ikke med jer andre, men når jeg hører ordet ”synopsis” så forlader alt livslyst mig. Det lugter altså bare af svært. Derfor tænker jeg også at nu ville det være en god idé at høre efter. Det er bare ikke så let når tankerne kredser sig om studietur, weekend, studietur og.. Harry Potter?

Jeg nåede da at opfange at søde Nikoline rækkede hånden op for at spørge om et spørgsmål og fik kontant svaret nej, ingen spørgsmål før jeg er færdig! Bum. Han beordrer også alle til at klappe computerne ned, og det er jo lidt svært i 2.b. Der er altid nogen der ikke forstår budskabet (eller bare vælger at ignorere det, what do I know), så Mads må gentage ordren til et par genstridige elever (Trine).

Derefter samler vi os i de grupper vi er blevet inddelt i af Mads, for at lave underspørgsmål til vores synopsis. Det gode overspørgsmål er:
Hvilken rolle spiller natur og folkekultur for nutidig islandsk musik og litteratur?

Silja, Jonas og jeg (min gruppe, minus Cecilie) arbejder hårdt for at finde på nogle gyldige spørgsmål der dækker alle tre niveauer: det redegørende, analyserende og det diskuterende/ vurderende niveau.
Hvis nu i skulle have lyst til at læse dem står de her: - eller… I SKAL vel egentlig læse dem…

- Hvad karakteriserer Islands gamle folkekultur?

- Hvilke temaer fremhæver islandske forfattere i deres litteratur?

- Hvordan opfatter islændinge selv deres kultur?

- Hvorfor/(hvordan) spiller naturen og folkekulturen ind i den unge islandske generations musik?

- Hvorfor betyder kultur og natur meget for islændinge?

Til sidst i timen hører vi da også lige Alexanders formidable blog, og jeg kunne konkludere at det var en beskeden pige-løgn, da han sagde, at han synes den var af tvivlende potentiale. (I ved, ligesom når jeg tegner en utrolig flot blomst og så siger den er grim, så jeg kan få ros for den – ikke at jeg kan tegne en utrolig flot blomst, hææh der var endnu én) Nå men det ros som han så inderligt hungrer efter er også velfortjent: Det var en yderst brillant blog, især pga. ”Ringenes Herre” referencer og andre godter, synes jeg!

og hermed slutter min ellers ydmyge blog!

NEJ FUCK! (haha der troede I lige var?) Jeg har jo glemt at svare på spørgsmålet: Hvad var det bedste og hvad fik du mest ud af dansktimen i dag? (og som dejlige Lau måske ville have sagt, er det jo faktisk to spørgsmål) derfor vil jeg nu lave 2 punkter og svare som et dannet menneske:

1. Det bedste var klart den lækre gulerodskage som Jesper havde været så flink, at tage med. :-D
2. Det jeg fik mest ud af, var … øhm … det kan jeg faktisk ikke helt svare på. Jeg tror det jeg fik mest ud af, var at skrive underspørgsmålene til vores AT-projekt. Dér kogte hjernerne i 2.b.

Denne gang holder jeg jer ikke for nar, nu slutter min blog! Kan i ha’ det godt kære 2.b’ere!

golb er blog bagfra

Det var en helt almindelig hverdag. Starten på en helt almindelig dansktime på Egå Gymnasium. Klokken havde akkurat slået enten 8.15, 10.00, 12.00 eller 13.40. Mads kom spadserende, muligvis gående, muligvis fjantende, ind i klasselokalet, hvor et sted mellem 15 og 30 oplagte elever var til stede. Det var dagen hvor vi som altid blev overfuset med dannethed – kort og godt en time der altid vil være indprintet i min fedtede hjerne.

Nåå, ja, selvfølgelig med forbehold. For det der med at at huske den blogskrivning... Lad mig give et kort resume:

(Af hensyn til at holde den involverede anonym i nedenstående samtale, har jeg valgt at kalde Asta for Mr. X)

FACEBOOK, 5 MARTS 2012:

Blop!!

Mr. X: ”hey Alex, ville du have noget imod at blogge om næste onsdag? Uskyldig smile-smiley”

Big A: ”græde-smiley, græde-smiley! Altsåååå, hvornår skal den være færdig?”

Mr. X: ”hmm.. om lang tid. Smiley! Efter studieturen! Smiley!”

Big A: ”wooot.. altså, jojo, det kan jeg vel godt.. Forstår bare ikke helt hvorfor du ikke vil?”

Mr. X: ”jeg forstår det heller ikke helt! Jeg orker det bare ikke..”

Point taken, regnestykket går op, jeg tar' den! Og så er det da rigtigt, at jeg blev lovet guld og grønne skove, men fik kobber og tørre kviste.. Engang efter studieturen, gud fri mig vel! Altså, det er vel rigtigt, at hun igen mindede mig om det i går, men ting sker jo, det travle liv.. Græsk økonomi, Gaz Stations konkurs, Hooters åbning af en restaurant i København. Der er mange bekymringer i mit liv. Blogs er kun en blandt mange.

Tilbage til blogskrivningen i nuet. Klokken er nu 23:49, og noterne fra dansktimen er få:

”Dansktime notater til blog:

Dansk har germansk sprogstamme.

Anna og Lærke læser islandsk med ret lol udtale”

Selv om noterne er lettere minimalistisk inspireret, kan min skarpe klæbehjerne heldigvis levere resten. ALTSÅ:

Islandsturen er lige om hjørnet. Det var nu endelig tid til at lære noget om det islandske sprog – hvordan kan det være så isoleret, når vores sprog nu engang er så englifissioneret? Vores sprog sejler jo – er englifissioneret overhovedet et ord? Det er præcis sagen i en nøddeskal. Islændingene bevogter deres sprog med næb og klør, mens vi horer løs med alverdens udlændingetunger. Men trods deres fisefornemme konservative metoder, gik der ikke længe før vi, toppen af poppen af Egå, cremen af dansk ungdom, æggeblommen af menneskeheden, gennemskuede islandsk. Det er jo blot at udtale en række fiktive wanna-be bogstaver med svensk udtale!

Nå, moving on in the Danish hour. Efter endt islandsk parlør var det tid til timens store overraskelse! Mads havde godt nok trippet hele timen, som om han brændte inde med en stor hemmelighed. Jeg må også krybe til mit vægophængte kors, og tilstå at jeg nok ikke så dén komme..

-Start på grinern' påfund, klokken har nu passeret 00.00-

Mine damer og herrer, jeg håber I nyder turen her hos Jeg-husker-intet-yderligere-fra-dansktimen Airlines. Hvis I spænder selen op og læner jer ud til nærmeste vindue, kan I nu langt nede just ane virkeligheden og essensen af hvad denne opgave rent faktisk skulle handle om. Nyd fortsat turen mod 4chan!

Ja, jeg faldt for klassikeren – kaptajner over højtalerne i en blog. Fedt!

Anywhore, Mads havde en stor overraskelse til os! Det havde nemlig alt sammen været en joke med, at vi skulle til Island! Det var dog sandt, at vi skulle et sted hen med gang i den geologisk set. Varme manglede der heller ikke. Til alles store overraskelse skulle vi glemme alt om 2.b studietur 2012 til Island.. Turen går nemlig til...

Bummelum.

Mt. Doom, Mordor, Middle Earth.

Ordsproget lyder jo, at selv en frisk ræv er fatsvag om morgenen, men jeg kan love jer én ting! Jubelen der lød i lokale 23 er ikke til at glemme! Reaktionerne var mange – og særdeles forskellige! Simon var lidt ”FACK YOU WHALE!”, Astrid var lidt ”loooooool”, Asta sad med stjerner i øjn', og resten af pigerne var lidt ”Det var dog satans, min nyindkøbte bikini passer jo slet ikke ind!!”.

Ovenpå denne bombe, fik Mads dog hurtigt igen ro på tropperne. Selvom vi ikke just følte os klar til et Mordor-visit, beroligede han os med, at lærerteamet skam havde forberedt os. Der er nemlig sket meget i Mordor siden Tolkien-tiden. For at komme ind på det internationale financielle marked, har de nemlig alle tillært sig islandsk. Set i bagspejlet kan man sige, at det var et ærgerligt økonomisk sats. Men altså, vores kommunikation er sikret! Tjek! Desuden er vores musiske forståelse sikret – lige pt. florerer der en stærk bølge af progressivt elektronisk følelsesmusik blandt Uruk-Haierne, trendsetterne i Mordor. Men altså, studieturen var sikret! Der var blandede følelser om destination Mordor nu alligevel var et fornuftigere valg end Island, men det er jo lidt underordnet – jeg synes bare folk skal tage sig til takke med at de overhovedet får en studietur!

Før jeg glemmer det.. Hvad fik jeg mest ud af dansktimen i dag? Det var nok min tro på, at min islandske tale ikke bliver en udfordring – det bliver en fryd at ytre sig på poesiens sprog, den reneste form af den nordiske sprogtradition. Og nåå, ja, ikke at forglemme Jeppes reaktion på nyheden. Jeppe brød jo straks grådkvalt sammen, efterfulgt af et spøjst løb ud af klassen. Gangene på Egå rungede længe med hans knækkede råb om, at han jo aldrig når at læse op på Silmarillion før vi skal af sted. Jaja, lad dog drengen.

Det var mine visdomsord for denne gang! En dansktime som så mange andre, men alligevel med elementer værd at huske for tiden at komme! Jeg ser frem til en læxi studietur med jer alle sammen!

Kærlig hiiiiilsenn

Alexander!!!!!!1

FRIHE…d jefhdgfhg ISLAND I VENTE!

2. modul mandag. Jaaah kan man forestille sig noget mere livsgivende? Efter en ellers spænende og oplysende historie lektion, formåede gruppen der havde læst den islandske roman ”Skygge Baldur”, at sænke alle forhåbninger om et friskt naturrelateret pust. Vi blev i stedet mødt af et utal af monotome stemmer, der mumlede om Islands stenede landskaber. Det skulle da lige være med undtagelse af Lea, og hendes forståelse af sømænd med lyster. 1-0 til lummerhed. Det er så her jeg vil vælge at påpege at dagens lektion stod på foredrag om bøger.. fra Island. Nååh, men de næste levende billeder skulle jo også belære os om den bog de havde læst. Her er der tale om ”101 Reykjavik”. Jeg nåede lige at fornemme sidemakkerens sørgmodige støn, hvilket fik mig til at blive ked og bange for hvad der næst skulle ske. MEN! som den fødte taler træder VICTOR frem på ”scenen” og præsenterer Reykjavik-gruppens… skuespil?! Fuuuu…. Men mine bange anelser blev dog straks destrueret da en onanerende dreng (you know who you are) vrider sin fiktive pølse ud mod klassens tilskuere.. lummerhed= 2-0. Med risiko for at virke klammo tror jeg faktisk at 101 Reykjavik er en spændende bog. Den blev i hvert fald opsummeret ganske udmærket.

Videre til noget dybt alvorligt. Da vi for 103 år siden skulle aflevere en kronik ved navn ”Nyhedsnarcissisterne” tror jeg at den almene mening om den opgave var li looort. Det viste sig så at Mads’ mening om de afleverede opgaver også var li looort. Så det har i det store hele resulteret i en genaflevering af opgaven fordi det vi havde lavet var (say it) under middel. Vi fik dog afklaret hvad det egentligt vil sige at skrive sådan en kronik-fætter. HØR GODT EFTER:

 HOW TO MAKE A KRONIK:

Redegør neutralt og objektivt à KUN for tekstens synspunkter.

NÆRLÆS teksten à redegør kun for det, der rent faktisk står i forlægget.

Diskussionen à appel-former, sprog, ”teknisk” argumentation (p,b,h). se en sag fra flere sider.

Se på argumentationen à for det beder opgaven om.

Jaaah jeg forstår det i hvert fald nu Mads! (bad poker face)

Til slut i timen var der mulighed for dem der lystede, for at få en lækker omgang karakter snak. Jeg kunne desværre ikke da jeg skulle.. hmm noget andet på det tidspunkt. Nu var lektionen også ved at lakke mod enden og folket fra 2.b begyndte at lukke ned for tetris/ pokemon, for at drage ind til storbyen, da det var skemalagt at vi skulle se en danseforestilling. Yaaay.

Det er nu ved at være ”that time in the blog” hvor man skal sige noget sødt om folk…………… og… jeg kan sgu godt li’ jer. Intet der! Jeg glæder mig så meget til vores udflugt til Island. Vi snakker Den blå lagune, heste, landskaber med sten, sweatre, store åbne vider.. what’s not to like? Det bliver mindeværdigt!

 Hilsen Astrid

Det VAR følelsen af Lollike

Jo, minsandten om jeg ikke fik følelsen af Lollike på denne onsdag. Efter en veloverstået dramalektion for EngA(matc)-holdet, hvor jeg fik en lille snert af Lollikes evner og talent (fra stykket ”Service Selvmord”, hvis dette skulle interessere nogen), skulle vi have besøg på Egaa Gymnasium af en af Universets Engle – og hermed håber jeg, at nogle af jer fangede mit lille ordspil (… og til dem, hos hvem den ikke fes ind, var det altså Einar Már Guðmundsson, som var på besøg). Einar Már Guðmundsson er pt. en af de største forfattere, som kommer fra vulkanernes, sagaernes og bankkrakkenes ø – ISLAND!

Inden timens start, blev Mads spottet med TO mænd stilende mod auditoriet. Den ene mand bar en bog i hånden, og den anden var der bare, men alligevel vækkede dette scenarie en mindre forvirrende klukken fra nogle af pigerne i klassen – for hvem var nu den ægte Einar Már Guðmundsson?! Man kunne måske også have defineret denne klukken som værende af nysgerrighed, men kropssproget og hovedbevægelserne mindede mest af alt om forvirrede kalkuners hurtige hovedbevægelser fra side til side – dog uden den svingende, farvestrålende hudlap under hagen.

Efter lidt diskuteren frem og tilbage, blev vi dog enige om, at manden med bogen i hånden måtte være den ægte Einar Már Guðmundsson, for alle forfattere med respekt for sig selv må da rende rundt med en bog i hånden hele tiden… Det viste sig dog at være et rigtigt bud, da vi kort tid efter trådte ind i et auditorium, som var som forvandlet. Der var tændt stearinlys, og islandsk musik spillede på volumen 93 (måske lidt højt efter min mening, men hva’ faaen). Jeg satte mig til rette i midten af det hele og puttede mig i min dejlige, bløde studieturstrøje. Jo, den islandske ro og harmoni begyndte efterhånden at fedte sig ind på mig J. Eller i hvert fald lige ind til Mads besluttede sig for, at vi alle sad for langt tilbage i lokalet og ville have os alle til at rykke tættere på – hvilket startede en mindre sekvens af grynt fra elever i 2.b, som ikke uden videre virkede tilfredse med at skulle lette sig fra sædet.

Da folk var kommet på plads, og Mads havde set sig tilfreds med vores placering, kunne foredraget begynde. Hvad vi dog ikke vidste var, at vi efter 2 minutter skulle være vidner til et ”awkward moment”, da hele 2.x kom for sent til foredraget og forsøgte at liste ind uden at gøre sig bemærkede. Dette virkede dog ikke helt efter intentionen, og de mindede mest af alt om en Arla reklame for, når køerne bliver lukket på græs i foråret (hold øje på mælkekartonerne, det skulle gerne ske en gang i april!). Jeg vil i hvert fald ikke beskrive deres bevægelse på auditoriets følsomme trapper som værende stille, da trapperne jo mest af alt lyder som et kollapsende stillads, når det betrædes med vægten fra en menneskekrop.

Einar Már gjorde dog sit ypperste for at få ørenlyd blandt larmen fra trappen og de små halvforlegne fnis, som efterhånden bredte sig i auditoriet. Han gjorde et bravt forsøg på at oplæse et digt, men han kunne ikke komme helt igennem – i hvert fald ikke før de unge *indsæt dyr med alt for livlige hormoner* hørte ordene ”sex på nationalmuseet”. Disse ord stammer fra digtet, ”Digt til min elskede”, og herefter var der igen ro i auditoriet på Egaa Gymnasium, hvilket betød, at forfatteren kunne fortsætte sit foredrag.

Einar Már Guðmundsson har skrevet mange bøger og digte, og disse beskrev han alle som værende sine børn, og han fortalte, hvordan han elskede dem lige højt. Man var som tilhører slet ikke i tvivl om, at han var stolt af sine bøger og digte, som han læste op af i flæng – både i dansk og islandsk version. Grunden til, at Island har kunnet bevare sit sprog og har gjort så meget for ikke at få fremmedord ind i sproget, var, iflg. Einar Már, at islændingene altid har skrevet på kun ét sprog. I Danmark blev der derimod skrevet på latin, og det danske sprog var derfor, iflg. Einar Már, forsvarsløst over for påvirkninger fra andre sprog. Men alligevel findes der ord på islandsk og dansk, som klinger ens, da man i sin tid talte det samme sprog i Norden. 

Einar Már havde mange fine pointer i sit foredrag, men der er simpelthen ikke plads i denne blog til at skrive det hele ned, så derfor får i bare nogle stikord, og så må I tage til takke med det:

• Poetisk budskab i digte: tanker er en åndelig flugt (”vinger på hjernen”)
• Det lokale = det globale (altså ”Universets Engle” kan foregå alle steder)
• Vi er alle i centrum (jorden er rund – vi har centrum under vores fodsåler)
• ”Kill your darlings” – denne”teknik” benyttede han sig af i Universets Engle, hvilket medførte, at hans”darling” blev titlen på en ny novellesamling: ”Måske er postmanden sulten”

Da foredraget var slut, var det tid til spørgsmål, og her vil jeg recitere Egaa Gymnasiums hjemmeside: han ”svarede godt for sig på de mange interessante spørgsmål fra salen”, for stillede man et spørgsmål – ja, så fik man da i hvert fald et svar tilbage… Det spørgsmål, som jeg faktisk glædede mig mest til at få svar på, var et spørgsmål, som Alexander i timen forinden havde stillet, som lød hvorvidt forfattere i skriveprocessen selv tænker over, at nogle elementer i fortællingen skal analyseres for, at de kan forstås.

Selvom jeg med alle mine kræfter forsøgte at få adgang til Alexanders tanker, kunne jeg altså ikke komme igennem og få ham til at få fingeren i vejret (og nej, i øjeblikket tænkte jeg ikke så langt, at jeg selv kunne stille spørgsmålet…). Så da spørgerunden var slut, gik jeg fast besluttet ned ad det kollapsende stillads for at få svar på spørgsmålet, og her får I så svaret: nogle elementer er tænkt som værende symbolske, mens andre elementer er noget, man selv kan vælge at analysere. Når Einar Már skriver, tænker han dog mest over, hvordan scenariet i en situation ser ud – så altså om der er lyse eller mørke farver er ikke noget, som han selv har tillagt større symbolsk betydning, men i stedet noget, som han synes passer godt til at sætte en stemning i en bestemt scene.

Men for lige til sidst at besvare opgavens hovedspørgsmål, må jeg sige, at det bedste ved dansktimen i dag var, at jeg indså, hvor meget jeg glæder mig til at komme til Island – for så skal jeg være sammen med alle jer dejlige mennesker i døgndrift. Det bliver en skøn tur!

Hafa góðan tíma (I må ha’ det)
Camilla.