Gruppearbejde.. Konstruktivt?

Så er det blevet min tur til at ”lege” med det her ”blogfis.” Og WOW kan ikke lige finde ud af det! Altså det tekniske. Kloge lærer Mads har så fint skrevet inde på beskrivelsen, at vi skal skrive inde i selve ”blog programmet”, for alt fucker op hvis man skriver det i Word først. – Lærer Mads brugte nok et andet ordforråd. Men hvad så hvis jeg ikke er så teknisk dygtig? Og min personlige computernørd/far ikke er hjemme. Ja. så skriver jeg da i Word, og venter på det fucker op… FAIL … Kan man sige andet?

Meningen med denne blog er faktisk ikke at jeg skal brokke mig over mine manglende evner. Men til gengæld at jeg skal reflektere over følgende spørgsmål: ”Hvad var det bedste, og hvad fik jeg mest ud af i dansktimen i dag?”- hmm… Godt spørgsmål… Faktisk var timen lang tid om at komme i gang, dette skyldtes at kloge lærer Mads lige ville sortere i sine elever. For det var ikke alle, der var ”kloge nok” til at deltage i første del af undervisningen – eller det er i hvert fald det. jeg bilder mig selv ind var grunden - indtil vi fik at vide at vi skulle i gang med gruppearbejdet om Adam Oehlenschlägers Guldhornene… YAY LYKKE!... NOT!

Lige pludselig forlangte lærer Mads, at vi fik noget ud af de kommentarer han skriver til os. Hvad Søren er det for noget? Nu kan vi ikke bare smide afleveringen, eller oplægget i dette tilfælde direkte i skraldespanden. Nu skal der genafleveres. Puha.. Det er lige før det er lige så synd for lærer Mads som for os, da han skal høre på 7*2= 14 (Ja man er vel Mat A’er!) oplæg om præcis det samme! Huha, bare der bliver husket kage!

Nå, men før vi gik ud i grupperne skulle vi lige høre atom Lau’s über nice blog! Derefter bliver vi smidt ud af klassen for nu skal den første gruppe (der blev sendt uden for døren i starten af timen) til at fremlægge første gang. Min gruppe vælger så at smide vores korpus i sofaerne, ved siden af larmende Lea der høre musik så det genere alle! Eller… det var nu meget rart med musik. Vi forsøger så at analysere strofe for strofe. Men det er ikke altid lige nemt at sætte sig ind i den romantiske tankegang i en verden fuld af one night stands.

I bund og grund var det svært at analysere noget man ikke rigtig forstod! Hvis jeg, pæredanske Sanne ikke forstod det, har jeg godt nok ondt af vores knap så pæredanske Momo.

Tja, i min gruppe var vi helt ude i, at den unge mø fra Guldhornene havde fået sin menstruation, (til lærer Mads) er vi helt galt på den? Sikkert! Men jeg tror da, vi endte med en ”fornuftig” konklusion på guldhornenes handling: Menneskene ledte efter et materielt tegn på guldalderen. Guderne besluttede sig for at en ungmø skulle finde det første guldhorn. Dette skete så også, men guldhornet blev bare udstillet som en genstand. Det bliver ikke studeret, og derved lærte menneskene ikke noget om, da guderne gik på jorden. Ca. 100 år efter besluttde guderne sig for at skænke menneskene det andet guldhorn, og denne gang blev det en bondemand (afhængig og ét med naturen og dets guder) der skulle finde skatten. Men ligesom tidligere blev guldhornet udstillet.

I bund og grund handler Oehlenschlägers digt om menneskenes materielle grådighed. Bare det at vi har tingene et tilfredsstillende nok for os, vi behøver ikke lære noget af dem.
Da vi i min gruppe havde brug for en lille pause gik snakken ind på øllebrød. You know, den dejlige lækre grød lavet af rugbrød, vand og sukker. Hvordan kan man andet end at elske det?! Jeg var den eneste i min læsegruppe der ikke havde et ”pu’ha’ad’bad’”- forhold til øllebrød. Nu får I altså lige et charmerende stemningsbillede af øllebrød!

Mmmm….

Mens vi sad i denne ”øllebrødssnak,” kom Lina listende og sagde, hun havde kage med. YAY! tænkte jeg bare! Hun kom så med den kommentar bagefter, at hun ikke vidste om den smagte godt eller ej. F*** det! Det er kage Lina! Og btw så smagte den altså gour (godt på thybomål)!

Det var vist alt her fra mit skrivebord, mit navn er Sanne Hinding Kusk, og vi stiller nu om til dig Mads!

HVA?!? INGEN KAGE SIGER DU!?!?

Ja du, den er sgu god nok, ingen kage denne mandag eftermiddag. Vejret var koldt og blæsende, og jeg husker det som om det var i forgårs (hvilket det rent faktisk også var). Nå men, der var altså ingen kage til at trøste sig ved denne mandag eftermiddag, hvilket de fleste tog fint, hvilket undrede mig lidt, jo godt nok havde vi fået kage tidligere på dagen (tak lærke!) Men det behøvede vores kære dansk lære jo ikke vide. Hvem ved hvilket eksotisk kage vi ikke kunne have nydt i denne dansktime. Drømme, - lakrids, kaffekage, ja mulighederne er uendelige...

Nå, det var slet ikke det, det skulle handle om. Hvad var det bedste, og hvad fik du mest ud af i dansktimen i dag? et virkeligt godt, og svært spørgsmål. Især da min kære dansklære spytter så mange guldkorn ud, at det kan være en bette smule svært at vælge mellem dem. Mads Damgård havde meget at skulle have sagt i denne dansktime, mange guldkorn at sætte i omløb. Så derfor var der dømt bænkesidning, en disciplin jeg er elendig til. (og jeg ved at nogle af mine kære klassekammerrater har det ligeså) Når der er dømt bænkesidning er der så meget der frister, der er så mange muligheder for ikke at høre efter. Især når vi allerede er blevet undervist (også af vores kære dansklære) i hvilke muligheder de sociale internet medier byder vores unge hjerner.

banankage, brunkager, amen hvor er vi gået glip af meget mand!!!

Men, tro det eller ej, noget hørte jeg da i vores dansklæres udspytten af guldkorn. Især vores billedanalyse satte sig fast i min hjerne, som en tæge der tørster efter blod på en varm sommeraften (jaja, lidt billedsprog) Maleren Casper David Friedrich har malet to vidunderlige billeder som vi skulle give os i kast med. Vi startede med korset på bjerget fra 1819. Og derefter skulle vi bevæge os over imod vandreren over tågehavet fra 1818. Personligt hader jeg billedanalyse, da jeg synes at man går for meget i dybden med det. Pludselig kan et flot billede af et kors på et bjerg blive til "kloak farver", det skal bare lige igennem en omgang billedanalyse.

Hmm.... Hva med kanelkage næse gang?

Nåmen, hvad var det bedste, og hvad fik du mest ud af i dansktimen i dag? det var jo egentlig det spørgsmål det hele handlede om. Selvom at det nogle gange kan være rart med en omgang bænkesidning, er det nu bedst med nogle afbræk, nogle små pauser til at få luft, hvilket vi også fik muligheden for i mandags. Mads er nemlig en solidarisk mand, han ved nemlig godt at vores endnu ikke færdig udviklede, - men dog intelligente hjerner har brug for en pause under sådan nogle foredrag. Denne pause nød jeg virkeligt godt af. En stærk nominerede til det bedste ved givende dansktime...

Jeg håber Mads bliver glad for at høre at det ikke bliver vinderen, jeg tror at min dansklære vil blive ked af at høre at det bedste ved hans timer er pauserne, men prisen går dog heller ikke til mads (desværre). Fordi da vi kom ind igen efter givende pause var der mere bænkesidning, hvilket hverken min bænk røv, eller hoved havde godt af... so, without further ado, the price of the best thing in this danish class, goes to: SILJA!!! (råb og skrig i klassen: tillykke Silja) Det var en lang og hård omgang poposidning, og jeg glædet mig til at få fri efter en lang mandag. men så midt i alt mørket, lyste siljas blog sig op, og skabte glæde og harmoni. tak Silja.

til sidst vil jeg gerne citere min kære ven Albert Einstein: Visdom er ikke resultatet af en uddannelse, men et livslangt forsøg på at opnå det.

med venlig hilsen atom Lau

Fra kritik til romantik til… Kage.

Velkommen til endnu et blogoplæg. Tanken om, at det nu er blevet min tur til at skrive et indlæg, virker for mig en smule nervepirrende. Victors og Simons indlæg var nemlig yderst henrivende, hvis jeg blev spurgt om at beskrive dem.

Men det gjorde jeg sørme ikke – så bare lidt props til jer, drenge. Spørgsmålet lød i stedet: ”Hvad var det bedste, og hvad fik du mest ud af i dansktimen i dag? Et ganske relevant spørgsmål, som lægger op til halvanden sides beskrivelse af frustrationer, glæder, og … Ja, hvad man ellers føler, når man bliver undervist af den rødhårede herre, Mads Damgaard.

Manden, som før nævntes, kæmper en brav kamp for at omvende danskundervisningen i gymnasiet fra tung tavleundervisning til en mere IT-baseret undervisning. En kæmpe revolution, vil mange nok mene. Det er bare ofte sådan med revolutioner, at de har sine modstandere. Og sådanne modstandere findes også i 2.b. PIGERNE! De besværlige, utaknemmelige tøser, som igennem en lang årrække har bevæget sig fra køkkenet til skolebænken, hvor de nu sidder side om side med de pligtopfyldende drenge i et klasselokale på et gymnasium i en udviklet verden, brokker sig. Over at drengene lugter og larmer og… Over Mads’ fantastiske mission. De mener ikke, de lærer nok, når timernes kostbare minutter ofte går med oprettelser af nye konti på diverse websites samt venten på ustabilt internet, som oftere og oftere tager en day off.

Mads bad os i dag om ris og ros på det overståede emne ’sociale medier’, sådan I ved, elever-til-lærer-agtigt - altså denne gang ikke gennem en internetblog. Pludselig stod vi fjollede unge mennesker over for autoriteten og blev nærmest opfordret til at kritisere hans ellers udmærkede arbejde.
Drengene: ”Mads, det er bare mega awesome med sådan noget inddragelse af internettet i undervisningen. You rock, buddy”.
De utilfredse piger: ”Jamen, øhm, Maaads, det er bare fordi… Altså vi synes også, du er sød og sådan noget, men vi har det også bare lidt sådan.. Hallooo, kunne vi måske ikke også prøve at have lidt af sådan noget almindeligt tekst- og billedanalyse-noget, eller hvaaad?”

Vi bryder os tydeligvis ikke om at kritisere face-to-face, og derfor er denne blog-løsning måske et meget godt alternativ.

Faktisk trak pigerne det længste strå i denne yderst velformulerede diskussion, for Mads meddelte efterfølgende, at resten af dagen ville stå på kedelig tavleundervisning og analyse af romantiske digte. Pigerne jublede og skreg, så spyttet sprøjtede. Drengene græd salte tårer, som de hurtigt strøg væk med bagsiden af en hånd for ikke at fremstå følsomme. Husted og Simon derimod lod tårerne stå ud til alle sider, mens de i kor sang Justin Bieber med fine falsetstemmer.

Det tidligere reklamerede foredrag omhandlede romantikkens vej til Danmark. Nye begreber som ’ny-platonisme’ og ’panteisme’ blev luftet for eleverne. Jeg bed mærke i, at hele klassen, selv drengene, sad musestille og lyttede, mens de noterede guldkorn. Mads fik virkelig respekt. Og lur mig, om han ikke nød rollen som skolelærer i gammel-skole-stil. I hvert fald lod han sig rive med og brugte hele 32 minutter på foredraget, selvom han havde lovet, at det altså kun ville vare 30.

Jeg har brugt en stor del af min weekend på at tænke det igennem. Jeg har både vejet for og imod, men jeg er nået frem til min endelige beslutning: Mads – du er tilgivet! Måske var det nemlig netop disse ekstra to minutter der gjorde, at dette foredrag var det, jeg fik mest ud af i dansktimen i dag.

Til sidst vil jeg fortælle om en dejlig tradition i 2.b, nemlig kageordningen. Det bedste i hver eneste dansktime. Denne gang var turen nået til vor kære Radikalea, som åbenbart havde haft et lille hul i sit politiskaktive liv til at bage smækker cake – også selvom valgkampen fandt sted senere selv samme aften. Men - der er altid et men… Lea er en lurendrejer. Hun havde bildt hele klassen ind, at hun desværre ikke havde haft tid til kagebagningen… Då-då-då-dåååm! Larmende stilhed tog klasselokalet med en kold storm, som gled ind fra øst og fik papirer og temperament til at dirre. 2.b var skuffet og på vej til at slå hånden af hende og udstøde hende fra flokken.

Men dog inden dette nåede at blive en realitet, trak Lea den ene muffin op af tasken efter den anden. Næsten alle elskede Lea igen (vi er ikke overfladiske, vi har bare brug for den skide kage). Grunden til at kun næsten alle elskede Lea igen var, at Lau endnu en gang blev undtagelsen. Han smed, som sædvanligt, om sig med ubehagelige ord som: ”Mediestunt! – Jeg vil aldrig stole på en radikal igen”. Alligevel valgte Lau efterfølgende at spise kagen, som han åbenbart havde ligeså meget brug for som os andre.

Lad det blive de sidste ord. Jeg håber vi får endnu flere mindeværdige stunder i dansktimerne fremover.

Kærlig hilsen
Silja Maigaard Axelsen
2.b

Blogminator

Efter en lang dag med både musik, sprog og et engelsk modul med en lærer hvis ordforråd strækker sig fra ”anyways” til ”anyways” var det endelig blevet tid til dansk, yep dats right for ligesom alle de andre dansk timer, skulle vi have kage. I dag var det Lau der havde bagt en ”smækker cake”, og på trods af min gode vilje, er det også snart min tid til at bevæge mig ud i kvindens element og bage kage til på mandag.

Nå men ”anyways” tilbage 2 le opgave hvilket nemlig var at snakke om dansk timen. Vi skulle i dag snakke om vores lektie som igen handlede om sociale medier. Folk der ikke havde læst på lektien blev bedt om at læse den udenfor da vi skulle snakke om den senere.

De resterende i klasseværelset blev nummeret fra 1 til 6, og skulle derefter rejse sig og stille sig i en ydercirkel og en indercirkel. Vi fik besked på at stille os over for en person med samme nummer, der opstod da hurtigt kaos da mat C’erne ikke havde den fjerneste idé om hvad de skulle gøre, men heldigvis trådte Mads til og hjalp staklerne. Vi skulle nu fortælle hinanden om vores lektie, og derefter rokere en gang til højre, og høre og fortælle om lektien igen.

Efter lektiens gennemgang var det endelig tid til det velfortjente stykke kage. 2.b flokkedes om kagen som gribbe og snart var der ikke mere kage, så nu var det tilbage til arbejdet.

Vi skulle nu kigge på vores wiki og læse kommentarerne dertil. Jeg vil vove at påstå at der var givet spydige kommentarer til hver wiki, der var da i hvert fald et par rooki mistakes i vores wiki der blev påpeget.

Da kommentarerne var læst og wikien var rettet til, opstod der en blodig og brutal sten saks og papir kamp der skulle afgøre hvem af to grupper der skulle fortælle om Husteds blog. Det var så Katrine der med sine trænede sten saks og papir hånd fejede Emma af banen og vandt dermed retten til oplægget om Husteds blog… juhuu…

Oplægget var rimelig street de vurderede hvorvidt bloggen var performativ eller informativ og gav derefter eksempler på performative og informative ting i bloggen.

Da vi jo som Viktor så flot siger, er blevet en multietnisk klasse syntes jeg også Momo skulle have chancen for at forstå vores awesome blogzzz derfor har jeg inkluderet et link til google translate som jeg er sikker på at hun vil komme til at elske lige så meget som os andre.

いいえ問題はない

Get cracking.

http://translate.google.com/#en|ja|No%20problem

Simon Jeppesen 2.b

blogblogblogblogblogblogblogblogblog

Da klokken slog ti kunne man, hvis man sad i 2.b’s stamlokale, se små 29 friske unge mennesker sidde artigt på deres pladser ved bordene med veloplagte og friske smil. Håret er sat op i knold i nakken eller pænt redt ud til siden, så vi elever uden problemer, kan gøre brug af vores panoramasyn og have overblik over hele tavlen på en gang. Vor kære lære spadserer stolt og rank ind i klasselokalet og observerer sit kuld, hvis fine popoer er plantet fast og solidt i skolestolene. Dette er en klasse med ambitioner. –En klasse med fremtid. –Nok det tætteste en klasse kan komme på perfektion. Vi ved det alle sammen og er ikke bleg for at indrømme det. Denne klasse er creme de la creme blandet med sex og krydret med den der bbq-sovs man får i en lille bonuspakke når man køber spareribs i føtex. –Og jeg er pessimistisk anlagt. Denne klasse er lavet af gensidig respekt, harmoni og lykkepiller.

Nå anyhow, Mister Mads minder os om, at vi nu skulle have afleveret underskrifter fra forældre til studieturen. Det er selvfølgelig ikke en overraskelse, at over halvdelen af os har glemt at få den underskrevet, ja overhovedet fået den op af tasken. Vi er jo nogle søde, fjollede, distræte unger. Vi griner lidt af os selv og hinanden og bliver igen mindet om hvorfor vi er sådan en fantastisk klasse. En tilmeldingsfrist er jo ikke noget specielt vigtigt. Regler er regler, og regler tager vi let på herinde. Sådan er vi bare J J J

Nåh ja btw, vi modtager begrænset info om at vi snart får smidt et nyt og spændende menneske i vor store, kærlige families favn. Japanermomo skulle hun hedde. Spændende spændende. Snart kan denne klasse også prale af at være multietnisk og derved endnu nicere! Wuhu!

Momo er et ret lækkert navn. Momo. Momo… -Det ligger nu bare lidt tæt op ad mama. Jeg tror jeg vil kalde hende Mama.

Bare Mamas orientalske, uskyldige sind ikke bliver forurenet af Leas radikal-liberale propaganda. Jeg selv bliver næsten forført da jeg får lov at føle den materialistiske fryns i form af lyserødt prydet badges og kuglepinde. Det er sgu et parti, der har styr på at forkæle vælgerne! Jeg bliver så begejstret, at jeg bruger min ellers så dedikerede notenedskrivning-tid, til at skrive et haikudigt om det radikale ridderskab.

Men det bliver røvskod, og ender hurtigt i skraldespanden sammen med de fem minutter jeg brugte på at skrive det. Jeg regner dernæst ud, at hvis jeg havde brugt de værdifulde fem minutter på at tage noter, ville jeg have været tre-fire linjers noter klogere, og hvis jeg havde brugt dem på arbejde, 3,75kr rigere. Denne udregning sluger yderligere fem minutter af mit liv.

Nå, nu kan jeg ikke skrive mere på denne blog, da jeg i den dansktimen -den førnævnte blog omhandler- stoppede med at tage noter til hvad jeg ville skrive i den selvsamme to-gange-før-nævnte blog, grundet ømme håndflader fra parkourtræning i den foregående idrætstime. Puha.

Jeg vil afslutte min skrivning og oplæsning med dette citat: ”Rønnebærrene er sure” sagde ræven.

Mange tak.

Victor Hempel-Mydtskov

Kage og Facebook

Alle elsker kage, og selvfølgelig gør jeg også det. Og selvfølgelig er der kage, fordi vi i 2.b. har vores helt egen dansk-kageordning. Der er ikke noget bedre end når man lige får et sukkerkick, så man er klar til 1½ times dansk. Eller det tror man, så kommer man i tanke om at internettet er nede, så de fleste ikke har internet. Og det er jo særligt fustrerende når timen er baseret på ting fra internettet. Dette resultere så i, som man selvfølgelig kan forvente, at timen bliver meget klasseundervisning og helt i stil med "den gamle skole".

Dog er det helt umuligt at lave alt som helt gammeldags undervisning, da vi har om sociale medier, eller retter mikro blogging, så nogen internet sider endte alligevel på tavlen, bl.a. Facebook. Og nu tænker man nok, hvordan kan vi få internet sider på tavlen, eller rettere smart boardet, siden nettet var nede, og det er jo fordi at lærerne har deres eget netværk, som der ikke er nede. Så vi fik lov at se nogle status opdateringer fra en anden klasse, som nogle dage forinden havde været inde til Århus Festuge og skrive status opdateringer under hele forløbet, dog som et skoleprojekt/-forløb. Meningen var, som vores lærer så sødt fortalte os, at vi skulle give respons til deres opdateringer. Det endte dog med at vi så bare kommenterede dem på klassen og inddelte dem i nogle kategorier, fra en artikel vi havde læst til timen. Det er lidt som at vise en barn en splinterny cykel, og så bagefter købe moddellen ældre. Det er egentlig fedt nok, men man føler sig lidt snydt.

Det med at internettet var nede voldte også problemer med vores sange, som vi har skrevet til skolens teaterstykke, da vi skulle aflevere dem som aflevering i timen i dag. Læreren blev lidt muggen, da ca. 50 % ikke havde afleveret til tiden, hvilket er helt forståeligt. Men på den anden side er det jo også svært at aflevere noget over nettet, når nettet som sagt er nede.

Heldigvis blev timen ikke helt så røvsyg som man skulle tro, selv om jeg må indrømme at jeg har oplevet mere interessante timer. Bl.a. så faldt en pige fra klassen ned fra sin stol, bare sådan uden videre og ud af ingenting, så hele klassen lige vågnede, og fik det kick som kagen ikke helt kunne præstere. Det var, efter min mening, det allerbedste ved timen, for alle elsker jo et godt grin. Dette udelukker dog ikke at der også var andre underholdende ting ved timen. F.eks. syntes jeg også at det var underholdende at høre Thomas' oplæg (den anden Thomas, som ikke er mig), da der var både sjove og underholdende elementer i.

Det fra timen jeg fik mest ud af tror jeg var det at man ligesom kan sætte det man gør, ja næsten hver dag må det jo være, i små kasser og få ord på ens, i øjeblikket, ligegyldige handlinger, som at skrive en 2-3 linjers opdatering på Facebook eller kommentar på Youtube.

Det er faktisk sjovt at tænke på at ting som rigtig mange unge og voksne mennesker gør dagligt, som tidsfordriv, er der faktisk nogen som sætter en videnskab i at tolke og få sat i små kasser. Ting, som for nogen virker ligegyldige, betyder alverden til mennesker, som laver projekter og skriver side op og ned omkring disse fænomener.

Alt i alt syntes jeg at det har været en lidt døsig time, dog med sine små komiske input (Lea...) og andre fornøjelser.

Thomas Horne, 2b